Små muskler, stor virkning

Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen, December 2014

Lukkemuskler responderer meget hurtigt på information, som for eksempel stress. For klienter med fordøjelsesproblemer, menopause og hos gravide er det også relevant at teste på tilstanden af reflekszonerne for lukkemusklerne.

Lukkemuskler er små, stærke muskler. De har en rig nerveforsyning og responderer derfor hurtigere end kroppens øvrige muskler på information, som for eksempel stress. Især de fire abdominale sfinktere er kritiske zoner i fordøjelsen, og de har en feedback-virkning på det autonome nervesystem, der vil stimulere fordøjelsen og afslappe spændinger i fordøjelseskanalen.

Hvor i kroppen?
Beskrivelsen af den nøjagtige placering af lukkemusklerne varierer i nogen grad i anatomibøger. På kurset underviser vi i nedenstående beliggenhed, som er et gennemsnit af de kilder, vi har opsøgt.

Lukkemuskel Funktion Placering og rygsøjleniveau
Munden   Ud for kraniebunden
Øvre oesophagus sfinkter Forhindrer reflux af fødebollen til munden, herfra er synkningen involuntær. Nedre hals (C7)
Cardia, mavemunden Forhindrer reflux fra mavesækken til spiserøret. Lidt til venstre for sternum, på niveau med 7. ribben. (T9/T11)
Pylorus, maveporten Kontrollerer udgangen fra mavesækken. 6-7 cm. over navlen, oftest til højre for midtlinjen (T11/L1)
Sfinkter Oddi Styrer udførselsgangen fra galdeblæren og bugspyt¬kirtlen hvor den udmunder i tolvfingertarmen. På den skrå linje fra midt på nøglebenet til navlen, 2-3 cm. ovenfor navlen. (L1/L2)
Ileocøcal stedet Overgang fra tynd- til tyktarm. Åbner når føden er færdig-fordøjet. Holder tarm¬floraen i tynd- og tyktarm adskilt.  1/3 nede af en linje fra navlen til øvre forreste hoftekam (SIAS) (L5, øvre del af SI led)
Anus    

Det er værd at bemærke at ovenstående er guidelines for placeringen og at der ofte er individuelle variationer.

Lukkemuskler og flow
Lukkemusklerne styrer hvornår føden får lov at passere fra et afsnit af fordøjelseskanalen til det næste og forhindrer tilbageløb. Hvis de ikke fungerer optimalt kan det dels betyde at maden ikke udnyttes fuldt ud med risiko for underernæring, dels risiko for refluksproblemer med inflammation i slimhinderne.

Indikationer
Det er værd at teste tilstanden af reflekszonerne for lukkemusklerne ved alle fordøjelsesproblemer og hos klienter med et forhøjet stressrespons. Hos gravide kvinder er lukkemusklerne ofte enten “klemte” eller på anden måde påvirket af den hormonelle forandring. Ved menopause skaber de hormonelle forandringer også ofte en “konfus" fordøjelse. Efter abdominale operationer dannes der arvæv i mere eller mindre grad, som også kan påvirke lukkemusklerne.
At afslapning af lukkemusklerne stimulerer det parasympatiske nervesystem og dermed har en afslappende virkning på hele kroppen kan være i sig selv en indikation for at behandle dem.

At behandle bagvendt
Måske kommunikerer alle de 7 lukkemuskler. I praksis har det vist sig at være effektivt at behandle i opadgående retning: starte med anus, ileocøcal stedet, sfinkter Oddi, pylorus, cardia, øvre oesophagus sfinkter og til sidst munden. At behandle i opadgående retning kan med held skubbe til funktionen hos de foranliggende sfinktere.
Zonerne for anus, øvre oesophagus sfinkter og munden kan behandles på begge fødder samtidigt fordi de er midterstrukturer i kroppen.

Zoner for de syv lukkemuskler.

Linking til vagus-nerven
De lukkemuskler, der viser sig at have et problem, kan du med fordel linke til vagus-nerven. På kurset "Rundt om: fordøjelsen" arbejder vi med nervereflekspunktet for nervus vagus placeret under mediale sesamknogle og med en klassisk reflekszone langs rygsøjlen fra kraniekanten til diafragma.
Vagus-nerven er en parasympatisk nerve, der har stor indflydelse på alle fordøjelsesorganer og via dens parasympatiske indflydelse har en afslappende og helende virkning. At linke den med den/de problematiske lukkemuskler giver en hurtigere respons.

Stress-teknik
Hvis du ved, at stress er et tema hos klienten, kan det anbefales at bruge en teknik med at forbinde lukkemusklerne med hinanden to og to, hele vejen igennem fordøjelsen.
Start i samme rækkefølge som nævnt ovenfor. Hold på anus og ileocøecalstedet samtidigt, hold fortsat på ileocøecalstedet og nu også på sfinkter Oddi, dernæst bliver du på sfinkter Oddi og kombinerer den med pylorus – og sådan fortsætter du til reflekszonen for munden. Teknikken kan gøres i et roligt tempo og med klientens fokus på de korresponderende områder i kroppen. Teknikken virker på lukkemusklerne, men også på den generelle parasympatiske respons i hele kroppen.

Bemærk: 70% af alle kroniske problemer i bevægeapparatet skyldes organproblemer (ifølge osteopat Jean-Pierre Barral). Det er især nervus vagus og nervus phrenicus, der forbinder skelet og organer.


Mere viden om lukkemusklerne og behandling af fordøjelsen kan du få på kurset ”Rundt om: Fordøjelsen

Reference: Visceral Manipulation, Jean-Pierre Barral, DO (The Barral Institute)


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk