Specialist i sammenhænge

Specialist i sammenhænge
- de stædige smerter mellem skulderbladene
Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen

I denne artikel ser vi på vigtigheden af at forstå sammenhængene i bevægeapparatet over lange afstande. Og med smerter mellem skulderbladene som eksempel viser vi, hvordan denne viden kan bruges til at få bugt med genstridige smerter.

Specialister overser ofte sammenhænge. Som zoneterapeuter er vi gode til at behandle organproblemer, men har som regel lært meget mindre om fascier, muskler og led - og nervesystem. De fleste klienter har som primært - eller sekundært problem, smerter i bevægeapparatet. At kunne gennemskue sammenhængen imellem, organer, fascier, muskler/led og nervesystemet - gør dig til specialist i sammenhænge.

Bindevævet binder det hele sammen
Bindevæv og fascier har fået en opblomstring. Efter at have været mere eller mindre overset gennem mange år er der nu ved at komme fokus på - og ny viden om - bindevævet, som ikke bare afstiver kroppen og ”fylder huller ud”, men har en vigtig rolle i kroppens kommunikationssystemer. Fascier og bindevæv forgrener sig ud mellem og ind i hver eneste celle og formidler mekaniske tryk/træk = vibrationer mellem alle dele af kroppen.


 Bindevævets netværk set i mikroskop

De stædige smerter mellem skulderbladene
Som et eksempel på hvordan man kan bruge denne viden i praksis har vi valgt at kigge på dybe smerter mellem skulderbladene. Det ser vi hos rigtig mange klienter og de klager typisk over dumpe, svært definerbare smerter som kan stråle op i nakke/hoved, ned i lænden eller om på forsiden af brystkassen.

Årsager
Dybe smerter mellem skulderbladene udløses fra lokale strukturer som: Thoraxhvirvlernes facetled, led mellem thoraxhvirvler og ribben, ligamenter i brystryggen, dybe rygmuskulatur, fascier i området. Men hvorfor er disse strukturer spændte? Her er nogle af de vigtigste årsagssammenhænge:

  1. Stress = sympatisk overdrive: Det sympatiske nervesystem har sit udspring i rygmarvens thorakaldel (T1-L2). Ved overaktivitet i de sympatiske neuroner kan der ske en sensitivisering af sensoriske og motoriske nerver på samme rygmarvsniveau, det vil medføre lokale spændinger og udløse smerte. Her har vi koblinger både til stress og til de indre organer.
  2. Sternum og ribben: Spændinger i brystkassens mange led mellem brystbenet og ribbenene kan give irritation/smerter på bagsiden mellem de thorakale hvirvler og ribbenene. Herfra er der direkte mekanisk og energetisk forbindelse til punkterne nedenfor.
  3. Thoraxorganer og hinder: Både pleura og pericardiet (lungehinder og hjertesæk) er forbundet med stærke fasciestrøg og ligamenter til indersiden af brystkassen.
  4. Diafragma: Mellemgulvsmusklen hæfter hele vejen rundt langs ribbenskurvaturen og på sternum og har nogle stærke udløbere ned langs lændehvirvlerne. Spændinger vil påvirke hele brystkassen og lænden. Koblinger til: Vejtrækning, forholdet mellem det bevidste og det ubevidste, organer i thorax og øvre abdomen.
  5. Psoasmusklen: Kan opfattes som en forlængelse af diafragma ned i lænd/bækken/ben (se nedenfor). Koblinger til: Organer (især nyrer, tyktarm, ovarier), rygsøjlen, kropsholdning, emotionelle mekanismer (angst, underkastelse).
  6. Epigastriet: Smerter/spændinger i trekanten fortil og nedenfor brystbenet har en indflydelse på den modsvarende del af rygsøjlen. Kan bl.a. skyldes for lidt eller for meget mavesyre, reflux og spiserørsbrok.
  7. Kropsholdning: Mange mennesker har krum holdning, hvor sternum er for tæt på symfysen (sterno-symfysalt syndrom). Det har en lang række konsekvenser, som inkluderer spændinger i brystryggen.
  8. Sammenhænge med nakke og skuldre. Spændinger i bagsidens overfladiske skuldermuskler (trapezius, latissimus dorsi, serratus anterior, rhoboideerne, mfl.) kan også give smerter mellem skulderbladene, men som oftest er de nemmere at identificere end de dybe smerter.

For at forstå hvordan spændingerne opstår, er det en stor hjælp at kende de lange myo-fascielle forløb i kroppen; hvordan bevægeapparatets dele hænger sammen i længe kæder af muskler og fascier.

Vi skærer ind til benet…
Disse sammenhænge har vi studeret og brugt i det kliniske arbejde i mange år, men som led i at lære dem endnu bedre at kende deltog vi tidligere på året i et dissektionskursus i Phoenix, Arizona. Det var blandt de mest lærerige fem dage i hele vores professionelle forløb.
På almindelige dissektionskurser som alle lægestuderende skal gennemgå er hovedfokus på de enkelte muskler, organer, kar, nerver, etc. Og for at se disse strukturer tydeligt skærer man så vidt muligt alt fedt og bindevæv væk.
Det kursus vi fik mulighed for at deltage i var ledet af Thomas Myers (forfatter af bogen Anatomy Trains og verdenskendt underviser i strukturel integration) og her var formålet det modsatte, nemlig så vidt muligt at bevare bindevæv og fascier og vi fik en helt unik mulighed for selv at frilægge strukturerne og studere de mange sammenhænge på helt nært hold.

Dissektionskursus i Arizona, Fra ve. Dorthe Krogsgaard, Todd Garcia (laboratorieleder), Tom Myers og Peter Lund Frandsen

Organernes bevægeapparat
Et af emnerne vi dykkede ned i er den meget vigtige muskelfunktioneskæde kaldet deep front line (se figur 1) man kunne måske også kalde den ”organernes bevægeapparat” fordi den forbinder organerne i thorax og abdomen med psoas-diafragma-rygsøjle. Den udgør den centrale kerne af bevægeapparatet og er forbundet nedad gennem lårets indadførere og dybe lægmuskler med fodsålerne, og opad gennem brystskillevæggen og scalenermusklerne til basis af kraniet.

Fig. 1 Den dybe centrale muskel-fascie funktionskæde (deep front line)

Kigger man på psoasmusklen og diafragma i et anatomiatlas ser de ud som to selvstændige muskler med hver sine udsprings- og tilhæftningssteder. Men ser man på rigtigt væv er det helt tydeligt hvordan fascierne omkring psoas fortsætter kontinuerligt op og bliver til fascier om diafragmas lændedel. Det er umuligt at sige hvor den ene ender og den anden begynder. De to muskler kan med fordel ses som en stor muskel der forbinder brystkassen med lårbenet og ”mellemlander” på lænderyggen!
Trækker man i psoasmusklen på et friskt vådpræparat kan man tydeligt se hvordan difragma bevæger sig og hvordan trækket fortsætter op i brystskillevæggen langs hjertesækken; videre op til de øverste ribben og ud i scalenermusklerne… dybt fascinerende – og yderst brugbart i klinisk praksis.

Behandling af dybe smerter mellem skulderbladene
De fleste af disse klienter har spændinger i brystkassen, omkring sternum, mellem ribbenene og diafragma/psoas. I Touchpoint behandlinger bruger vi en kombination af kropsbehandling og zoneterapi. Vi har fokus på brystkassen/mellemgulvet i de allerfleste behandlinger og klienter giver tydeligt udtryk for hvor stor en lettelse det giver ud i hele kroppen at få løsnet disse spændinger.
På dissektionskurset så vi, hvor utroligt kraftige fascier der stråler fra sternum og ud på brystkassen. At løsne denne kraftige fasciestruktur med lokal behandling kombineret med reflekszoner på fødderne giver som regel en god effekt på området mellem skulderbladene.

Kropsteknikker

  • Udstrækning af de indre thorax fascier: Klienten ligger på ryggen. Med den ene hånd holder man blidt igen nederst i nakken (C7-T1). Med den anden trykker man blidt men ret dybt skråt nedad på sternum, så strukturen strækkes. Gentag 3-4 gange.
  • Bagefter vibreres sternum. Find en rytme hvor man kan fornemme resonansen i kroppen.
  • På ryggen kan man vurdere personens stressniveau (sympatisk overdrive) ved at rulle huden over thorax mellem fingrene og lægge mærke til spændinger, ømhed og rødme efter rulningen (Kiplers skin fold test) og dermed eventuel lokal irritation.
  • Irritation i hvirvlerne kan testes ved tryk på torntappene T1-T12.
  • Leddene imellem hvirvler og ribben afslappes ved at placere den ene hånd på siden af brystkasssen og den anden på midtthorakale del af rygsøjlen - de to hænder bevæges mod hinanden i et let tryk der holdes i 20-30 sekunder, herved trykkes leddene imellem ribben og thorakale hvirvler blidt sammen - og afslappes.

Zoneterapi

Nerverefleksologi:

  • spinalnerver T1-T12
  • n. phrenicus for afslapning af diafragma
  • NR-punkt for psoasmusklen
    (se artikler på touchpoint.dk hvis du ikke kender disse punkter)

Klassisk zoneterapi (fokusområder):

  • rygsøjlen
  • hele forfoden arbejdes godt igennem plantart og dorsalt, med ekstra fokus på sternum
  • scalener muskler, diafragma og psoas (se fig. 2 og 3)
  • lunger, hjerte
  • epigastriet – øvre abdomen organer

Fig. 2 Touchpoint zoner for diafragma og psoas

 

Fig 3 Touchpoint zoner for brystkasse og scalenermuskler

Som ”specialist i sammenhænge” har man en viden, der gør det muligt at forstå hvordan smerter et bestemt sted i kroppen ofte udløses af spændinger/problemer langt derfra – det giver en mere målrettet behandling med bedre og længerevarende resultater – og ikke mindst glade klienter!

Viden om sammenhængene i bevægeapparatet kan selvfølgelig bruges i mange andre tilfælde end smerter mellem skulderbladene. Fra klinikken kan vi f.eks nævne: tennisalbue/musearm, spændingshovedpine, nakkesmerter, lændesmerter, hofte/lyske problemer, spændte hasemuskler, spændt achillessene, hælspore, m.fl.

Mere viden
På Touchpoint’s kursusserie om bevægeapparatet ser vi detaljeret på disse og mange andre sammenhænge.
Læs mere her >


Referencer
Guimberteau, J.C: Architectures d’íntérieur DVD, 2012, www.endovivo.com
Myers, Thomas: Anatomy Trains – Myofascial meridians for manual and movement therapists. Elsevier 2011, www.anatomytrains.com
Touchpoint: Rundt om: Bevægeapparatet (Syv kursuskompendier), www.touchpoint.dk






Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk