Hjertet er meget mere end en pumpe

Hjertet er meget mere end en pumpe
- måske skulle det også have mere opmærksomhed i din behandling?
Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen

Opfattelsen af hjertet som selve livets centrum er udbredt i mange kulturer. I det gamle Egypten blev menneskets hjerte vejet ved de dødes dom. Hos aztekerne ofredes hjerter for at gengive Solen dens tabte kraft. I Bibelen tolkes hjertet som det inderste i mennesket, dets sjæl eller sande jeg. I de indiske Upanishader tales om "hjertets lotus", det inderste kammer i jeget, der bliver uforgængeligt som del af universet, når kroppen dør: "Så stort som verdensaltet er udenfor, så stort er verdensaltet inde i hjertets lotus".

Sådan omtales hjertet i Den Store Danske Encyklopædi. Disse filosofiske betragtninger kan nu føres et skridt videre i takt med nyere forskning om hjertet.
Der er så meget ny viden, at alt peger på at behandling af hjertet kunne være en vigtig del i alle zoneterapibehandlinger.

Hjertet kan "bindes" op
Hjertet er det første organ der dannes og begynder at fungere i det primitive foster (3. uge). Først udvikles to "hjerterør" et venstre og et højre, på hver sin side af midtlinien, som senere mødes i takt med at fosteret krummer sig om sin længdeakse. De to rør snor sig om hinanden, vokser sammen og danner de finere interne strukturer i hjertet.
Den spanske kardiolog Francisco Torrent-Guasp har i nyere tid påvist at man ved dissektion kan "binde hjerteknuden op" og tydeligt se hvordan muskelfibrene ligger snoet sammen i en dobbelt spiral.

Fig. 1: Hjerteknuden

Det magnetiske hjerte
Lægevidenskaben har længe kendt til de elektriske signaler hjertet udsender (EKG), men i takt med udviklingen af finere måleinstrumenter har man påvist at hjertet også danner kroppens kraftigste magnetfelt. Med et såfaldt SQUID magnetometer kan man registrere et magnetfelt omkring 5000 gange stærkere end hjernens op til 3-4 meter fra personen. Magnetfeltet pulserer og har form som en dobbelt torus (se figur 2), som ifølge fysikken er en af de mest informationsrige bølgeformer.
Denne viden kan måske være med til at forklare de mange forsøg, der viser at en persons hjerte påvirkes tydeligt af hjertet hos andre personer i nærheden.

Fig. 2: Hjertets torusformede magnetfelt

Fra hjerte til hjerne
Nogle forskere er begyndt at bruge betegnelsen "Hjertehjernen" fordi det har vist sig at hjertets nervesystem med ca. 40.000 neuroner er meget mere kompliceret end tidligere antaget, det kan i vid udstrækning arbejde selvstændigt og der er 10 gange så mange nervetråde der fører information fra hjertet til hjernen end omvendt!
Psykologisk og parapsykologisk forskning tyder på at hjertet er i stand til at fornemme og reagere på emotionelle begivenheder før vores normale sanser og hjernen når at opfatte noget!

Et klemt hjerte
Kunne det tænkes at hjertet kan blive fysisk klemt af for lidt plads i brystkassens midte? Med tiltagende tid foran computere og tv udvikles et efterhånden kendt problem: Sterno-symfysalt syndrom, med nedsat afstand mellem sternum og symfysen. En holdning som agurken på etiketten for Heidelberg eddike. Det giver mindre plads til hjertet, og vil kræve flere kræfter af hjertemusklen for at gøre sit arbejde.
I yoga taler man i mange øvelser om at "vise hjertet frem", at åbne brystkassen.

Zoneterapi "viser hjertet frem"
I den zoneterapeutiske behandling er det også værd at tænke på brystkassen når vi arbejder med hjertet. Fasciestrukturen i brystkassen er mangfoldig og meget stærk, den fortsætter mellem lungerne og omslutter hjertet. Den forbinder forrest med bagerst (sternum og rygsøjlen) og øverst med nederst (hals og diafragma).

Start med behandling af sternum og brysthvirvelsøjlen som er de stærkeste strukturer i brystkassen. Ved at arbejde 1. metatarsal grundigt igennem i hele sin bredde, plantart og dorsalt, behandler du de to strukturer på én gang.

Fortsæt med ribbenene. En god teknik er at arbejde med de 4 ulnare fingre (tommelen støtter under foden) tværs over fodryggen fra 1. metatarsal (sternum), og dybt ned i vævet mellem knoglerne helt ud til 5. metatarsal (figur 3).

Fig. 3

Det kan suppleres med at stå op med ryggen til klienten og placere de to tommelfingre på oversiden af to nabotæer. De øvrige fingre støtter under de samme to tæer, og så parallelforskydes  tæerne op og ned (figur 4). Fortsæt med de næste to tæer, osv. Forestil dig at du "åbner" og "lukker" brystkassen, eller vrider den frem og tilbage så alle fascier og led strækkes og løsnes.

Fig. 4

Hjertezonen
Hos en stående person er hjertet placeret bag sternum ud for den nederste halvdel af brysthvirvelsøjlen (T4-T10). Det hviler på diafragma og rager lidt ud til højre for sternum og i venstre side når spidsen ud på niveau med en linje midt gennem nøglebenet. Ved liggende stilling glider hjertet 3-4 cm højere op.
Figur 5 viser nogle af de hjertezoner vi arbejder med.

Fig. 5: 1) Touchpoint anatomisk hjertezone (modificeret efter Fitzgerald og Marquardt), 2) Hjertezone ifølge Karl-Axel Lind og Henrik Hellberg, 3) Eunice Inghams oprindelige hjertezone (nogle danske skoler har brugt betegnelsen "Indirekte hjerte" for dette område)

En god teknik til behandling af hjertet er først at afslappe alle strukturerne omkring hjertet med cirklende bevægelser og så langsomt nærme sig selve zonen som frøet i en blomst:

  1. Start med at behandle bindevævet i brystskillevæggen (mediastinum), dvs. hele området fra T2 til T10, langs og på 1. metatarsal og mellemrummet til 2. metatarsal. Brug fascieteknik, hvilket vil sige dybe, meget langsomme strøg/træk.
  2. Fortsæt med perikardiet (området lige rundt om hjertezonen) også med fascieteknik.
  3. Til sidst selve hjertezonen. Her kan bruges flere forskellige teknikker. En god afslapningteknik er at holde et fast greb på hjertezonen, både plantart og dorsalt og på begge fødder (figur 6). Prøv samtidigt at fornemme klientens hjerterytme (føles tydeligst på dorsalsiden). Hvis man ikke kan fange pulsen, eller er i tvivl om det er ens egen man mærker, kan man bede klienten føle sin egen puls på håndleddet og tælle højt.

Fig. 6: Afslapning af hjertet


 

 

 
Penduler slår i takt

Opfinderen af penduluret hollandske Christian Huygens (1629-95) opdagede, at ure der står i nærheden af hinanden har tendens til at synkronisere sig med hinanden så alle pendulerne slår i takt. Og det er det stærkeste pendul der bestemmer takten.
Dette princip (entrainment) har vist sig at gælde for mange rytmiske systemer, også i biologien. Menneskets stærkeste pulsgiver er hjertet, men ikke mekanisk som et ur. Det har vist sig at hjertet kun kan synkronisere eller indfange rytmerne fra de andre dele, hvis menneskets sind er i ro. Hvis tankerne er harmoniske synkroniseres alle rytmerne!
Disse ideer bliver nu udforsket i en ny disciplin kaldet kronobiologi.
 

 

Der er mange flere teknikker og meget mere ny spændende viden om hjertet som vi ikke kan få plads til i denne artikel, f.eks: Hjertet som kroppens vigtigste impulsgiver, der koordinerer alle de fysiologiske rytmer; hjertet som hormonkirtel (danner bl.a. ANF, Noradrenalin, dopamin og oxytocin); og hjertets emotionelle aspekter.
Vi har længe været fascineret af hjertet som organ og som begreb, og hvordan den nyeste biovidenskab understøtter et bredere syn på hjertets centrale rolle som meget mere end en blodpumpe. Det er baggrunden for at vi har udviklet det nyeste skud på stammen af efteruddannelseskurser for zoneterapeuter "Rundt om: Hjertet".

Referencer
Maret, Karl: Exploring the Heart and Aether in Energy Medicine, Subtle Energies & Energy Medicine 20;1 (2009) 53-96
Peters, Marcus: Gesundmacher Herz, VAK Freiburg, 2013
Lind, Anna Kaarina: www.medikanova.fi
Hellberg, Henrik: www.teamhellbergzonterapi.com













Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk