Kan stress gøre ondt?

Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - Januar 2013

Det er almindeligt kendt at stress kan give symptomer fra maven, hovedpine, humørændringer, osv. Meget mere overset er det faktum, at stress også kan udløse smerte i bevægeapparatet, hyppigst i skuldre, nakke og lænd.
Mange stressede mennesker spilder tid og penge på undersøgelser, behandlinger og endda operationer for muskel- og ledproblemer og opnår kun en midlertidig lettelse. Ikke fordi smerterne ikke er reelle, det er de i høj grad og man kan tit påvise patologiske vævsændringer, men den egentlige årsag findes ikke i de perifere væv, den handler derimod om påvirkningerne fra kronisk stress.

Skulderen som eksempel
Efter træning eller brug af skulderen vil der altid komme mindre vævsbeskadigelse efterfulgt af en lille inflammation som del af den normale helingsproces. Under langtidspåvirkning af stress reduceres den selvhelbredende kapacitet drastisk, og man er i farezonen for at udvikle en kronisk skulderinflammation og smerte.

Mange faktorer producerer stress-smerte
Ved kronisk høje niveauer af stresshormoner:

  • har muskler en tendens til at spænde op og forårsage smerte
  • reduceres blod- og lymfecirkulationen, hvilket fører til en dårlig ernæringstilstand af muskelvævet og ophobning af affaldsstoffer. Vævet bliver ømt og stift og mere udsat for skader.
  • kan neuroendokrine ændringer direkte stimulere frie nerveender til at sende nociceptive (fare) impulser til hjernen, som reagerer med at producere smerte.
  • øges hjernens respons på nociceptive signaler, dvs. smertetærskelen bliver mindre = mere smerte.

Den fysiologiske side af stress responset indebærer en øget aktivitet i den sympatiske del af det autonome nervesystem, og der kommer en ubalance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Den parasympatiske gren er ansvarlig for heling og vævsreparation, men i tilfælde af stress kan den sympatiske overaktivitet effektivt blokere eller reducere vævsreparationen, hvilket betyder mere smerte.
Smerte fungerer i sig selv som en stressor, og er med til at øge stressresponset endnu mere.

Et eksempel fra vores klinik
En 42 år kvinde, ansat som kontorchef, kom med skuldersmerter. Hun var langtidssygemeldt på grund af inflammation i skulderen udløst af computerarbejde. Hun havde prøvet adskillige behandlingsformer uden virkning, men understregede at hun i hvert fald ikke var stresset.
I begyndelsen fik hun derfor primært behandling med zoneterapiteknikker for skulder, nakke og inflammation. Da dagen nærmede sig, hvor hun skulle begynde at arbejde, fik hun pludseligt mere ondt i skulderen hver gang hun tænkte på arbejdet eller talte i telefon med kolleger. Vi diskuterede fænomenet og gradvist indså både hun og terapeuten, at hun faktisk var meget stresset og at det kunne have en indflydelse på skulderen.
Behandlingsfokus blev nu flyttet til stress, og efter et par behandlinger med stressreducerende teknikker og mindre opmærksomhed på skulderområdet, begyndte smerterne at aftage og forsvandt siden helt.
Dette eksempel illustrerer hvor vigtigt - og svært - det er at finde ud af, om stress er et centralt tema. Denne klient kunne sandsynligvis have sparet halvdelen af behandlingerne, hvis fokus havde været rigtigt fra starten.

Er det stress der blokerer for behandlingen?
Når man arbejder med en stresset klient, er det første og vigtigste at forstå, at alvorlig stress modvirker effekten af zoneterapi. Man kan give behandling efter behandling med de allerbedste teknikker, men så længe klienten er i en kronisk stressfase er der intet der synes at trænge igennem.
Først når man får brudt den onde cirkel med stressnedsættende teknikker, får man en ordentlig effekt af zoneterapien.

Seks tips til zoneterapien


Tip nr. 1: At blive inviteret indenfor
Hos en stresset person er det fysiologiske respons ændret, og det kan være svært at blive "inviteret indenfor" med nogen form for behandling. Derfor kan det betale sig at bruge mere tid og opmærksomhed på den indledende fase af behandlingen. Hold håndfladerne mod fodsålerne og bed klienten fokusere på kontakten mellem dine hænder og hendes fødder og forsøg intuitivt at mærke når forbindelsen er der. Det kan det tage 2-5 minutter. Hold på samme måde og bed nu klienten tage 10 dybe meget langsomme vejrtrækninger gennem næsen, og forestille sig at luften strømmer ind gennem fodsålerne og spreder sig ud i kroppen.
[Illustration: Tuning in.jpg]

Tip nr. 2: Undgå smertefulde tryk
Ordsproget ”Med ondt skal ondt fordrives” holder ikke for stressede klienter (hvis overhovedet!).
Tilstræb at holde hele konsultationen behagelig og smertefri for at undgå at øge det sympatiske nervesystems aktivitet. Prøv i starten af behandlingen at finde den rette trykstyrke i samarbejde med klienten. En intens og til tider smertefulde behandling kan overbelaste et allerede presset system. På den anden side kan et alt for blid et tryk også irritere klienten.

Tip nr. 3: Stop tankerne - men hold dig vågen
Det er vores erfaring at man med fordel kan prøve at få stressede klienter til at "forlade hovedet" og fokusere på kroppen og især fødderne under behandlingen. Stressede personer har alt for mange tanker i gang samtidigt, og har ofte mistet kontakten med resten af kroppen.
En måde løbende at holde deres fokus på kroppen, er undervejs at informere om hvilken del af kroppen du giver impulser, og bede dem om at fokusere på området og fortælle om mulige fornemmelser eller reaktioner i kroppen eller i fødderne.
Stressede klienter er tit udmattede og i søvnunderskud, men efter vores mening vil behandlingen være mere effektiv, hvis klienterne ikke falder i søvn. Energien af deres bevidsthed eller koncentrationsevne synes at styrke helingsreaktionen.

Tip nr. 4: Symmetrisk, langsomt og mindre
Ved at arbejde symmetrisk på begge fødder samtidigt, hvor det er muligt, hjælpes klienten til at centrere og fokusere på kroppen, i stedet for at tænke i alle mulige retninger.
En stresset person har brug for mere tid, for at den zoneterapeutiske kommunikationsproces fungerer. Prøv at tilbyde langsomme og rolige impulser, og behandle færre zoner, men brug mere tid på hver. Lav korte pauser, hvor du blot holder om fødderne, så klienten kan absorbere impulserne.

Tip nr. 5: Behandling af det autonome nervesystem
Det autonome nervesystem er en central aktør i stress responset. En måde at arbejde med ANS er at behandle zoner for rygmarvsudspringet af disse nerver.
Sympatisk: På figur 2 repræsenterer det røde område oprindelsen af den sympatiske gren af ANS, som findes i rygmarvens sidehorn i segmenterne fra T1 til L2. Disse zoner kan behandles på plantarsiden af foden på periosten af 1. metatarsal og kilebenet som vist på illustrationen. Skub det bløde væv til side, så du opnår direkte kontakt med knoglernes overflade.

Figur 2 viser også hvordan de sympatiske nerver fordeles ud i kroppen fra de spinale segmenter. Når sidehornet i rygmarven opdeles i tre områder, kan vi se hvordan det sympatiske nerversystem kontrollerer blodforsyningen (vasomotorisk), og innerverer organerne i bestemte dele af kroppen.
Ved f.eks et skulderproblem kan man bemærke at de øvre to tredjedele af sidehornet (T1-T9) bidrager til kontrol af blodtilførsel til skulderen. Og organmæssigt er der en sammenhæng mellem skulderen og organer i hovedet, thorax og øvre del af maven.

Den parasympatiske gren af ANS udspringer i hjernestammen, og den sakrale del af rygsøjlen S2-S4 (blå på figur 1).

Nogle zoneterapeuter foretrækker at arbejde med sederende teknikker for det sympatis ke nervesystem (som er overaktivt ved kronisk stress) og stimulerende teknikker for det parasympatiske. Man kan også vælge at arbejde alle områder grundigt igennem og lade systemet selv justere ind og finde en ny balance. 




Figur 1 Segmentale forbindelser i det autonome nervesystem.
Rød indikerer oprindelsen af de sympatiske neuroner i rygmarven og i rygmarvens fodzone.
Blå viser oprindelsen af det parasympatiske nervesystem (Hjernestamme og S2-S4). Forbindelser til skulderen er fremhævet.
© 2013 Touchpoint

 Tip nr. 6: Linking med de sympatiske zoner
En effektiv teknik er at forbinde fodzoner for de sympatiske nerver med enten andre fodzoner eller smertefulde steder oppe på kroppen.
Anvendes tabellen i fig. 1 som en guide, kan man f.eks behandle et skulderproblem ved at placere en tommelfinger langs den plantar side af 1. mellemfodsknogle (zoner for T1-T9) og med den anden hånd arbejde med fodzoner for skulderen eller med selve skulderen.
Prøv at eksperimentere med at behandle begge steder samtidigt; behandle den ene og blot berøre den anden; eller bare holde blidt på begge områder en stund, og find ud af i samråd med klienten hvad der fungerer bedst her og nu.
Fortæl din klient hvad du laver, og bed om feedback på hvad hun mærker, tanker eller reaktioner.
Dette princip kan anvendes i mange situationer, med alle former for smerte.

Flere oplysninger om disse teknikker er tilgængelige i artikler på www.touchpoint.dk og på Touchpoint’s kurser

Referencer
Nerverefleksologi bd. I - III, Nico Pauly, Touchpoint, 2012
Association for Manual Neuro Therapy and Nerve Reflexology: www.mnt-nr.com
Touchpoint kompendier: Rundt om: Stress og Rundt om: Nakke og skulder, 2012

Se også kurset "Rundt om: Stress"


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk