Inflammation – kroppens ven og fjende

Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - November 2010

Hvad har en splint i fingeren eller et sår på foden at gøre med risikoen for at udvikle Alzheimers, få et hjerteanfald eller pådrage sig kræft i tyktarmen? Mere end de fleste tror! I takt med at man får mere og mere viden om årsagerne til disse og mange andre alvorlige sygdomme, viser der sig en kobling til vores gamle forsvarsmekanisme; inflammation – den samme biologiske proces der får vævet omkring en splint til at blive rødt og en skadet fod til at hæve. Beviserne på en sammenhæng tårner sig op og begynder radikalt at ændre synet på hvorfor vi får kroniske sygdomme.

Inflammation som ven
Når der opstår skade i et væv, uanset om den er stor eller lille, starter der altid en inflammation. Det er en nødvendig del af kroppens selvreparation. De skadede celler frigiver stoffer som aktiverer en kaskade af begivenheder og giver de klassiske tegn på inflammation: Varme, rødme, hævelse, smerte og evt. funktionsnedsættelse. Lokale immunceller aktiveres og tilkalder flere, kapillærerne bliver mere gennemtrængelige og der siver væske ud i vævet. Beskadigede vævsrester opløses og fjernes og genopbygningen starter.
De stoffer der er ansvarlige for nedbrydning af de ødelagte celler er de såkaldte frie radikaler, som er positivt ladede ioner med stor evne til at bryde kemiske bindinger. Når processen er færdig stopper produktionen af frie radikaler og et evt. overskud neutraliseres af kroppens naturlige antioxidanter.


Fig. 1: En neutrofil granulocyt udsender cytokiner som tilkalder forstærkning

Inflammation som fjende
Af og til løber inflammationsprocessen af sporet og forsætter meget længere end der er brug for og breder sig uden for det oprindeligt skadede område. Der er flere teorier om mekanismerne, måske går der noget galt i kommunikationen mellem immuncellerne så signalet om at afslutte inflammationen ikke når frem, måske dannes der for mange frie radikaler og/eller der er ikke nok antioxidanter til at neutralisere dem. Nogen gange forbinder nedbrydningsprodukterne sig med proteiner i bindevævet og danner en barriere omkring inflammationen. Når processen bliver indkapslet på denne måde er der stor fare for at den bliver kronisk, fordi immunceller og signalstoffer har svært ved at trænge igennem. Forskellige toksiner kan lække ud fra området og skabe en irritation der skaber yderligere inflammation – og en ond cirkel er startet, som afhængig af personens stærke og svage sider kan udvikle sig til så tilsyneladende forskelligartede tilstande som diabetes, bronkitis, astma, kroniske tarmlidelser, åreforkalkning, Alzheimer’s, leddegigt, sclerose, kræft….

Medicin mod inflammation
Inflammation er blevet et af de varmeste emner i medicinsk forskning, drevet af den tillokkende tanke at man måske kan udvikle nye medikamenter der bekæmper inflammation generelt. Det er jo meget enklere end at udvikle specialiseret medicin mod diverse kroniske sygdomme, og hidtil har det da heller ikke været særligt succesrigt.
Men som holistiske behandlere bør vores fokus være grundlæggende anderledes. Det handler ikke om at ”bekæmpe” inflammation, det handler om at prøve at forstå hvorfor inflammationen er løbet af sporet og hjælpe immunsystemet med at finde en bedre balance.

Lever vi for sterilt?
Hvorfor bliver inflammation, som er en af vores bedste venner, nogle gange til vores værste fjende? Kan man forestille sig at vores kroppe set i et evolutionsmæssigt perspektiv er blevet ofre for deres egen succes? Vores art udviklede sig blandt andet på grund af sin evne til at bekæmpe invaderende mikroorganismer. Lever vi nu i så forholdsvis sterile omgivelser sammenlignet med tidligere tider, at immunsystemet i virkeligheden er overdimensioneret, og har så lidt at lave at det af og til reagerer mod os selv?

Hvad afbalancerer inflammationen?

Kost
Det ser ud til at mange af de typiske ingredienser i den vestlige livsstil – stort forbrug af sukker og mættet fedt, begrænset motion – virker fremmende på inflammationsprocesserne.
Hvad vi spiser er måske den vigtigste regulator af inflammation. Det er velkendt at færre kulhydrater, færre mælkeprodukter og mere fisk er en god ide, men her vil vi nævne tre faktorer som måske er mindre kendte.
Variation er et nøgleord. Hovedparten af vores mad består af ganske få fødeemner, og det viser sig at immunsystemet kan blive trigget, hvis det konstant udsættes for de samme fødevarer. Det interessante er at det også gælder selv om det er supersunde madvarer. Især morgenmaden og i nogen grad frokosten er hos mange mennesker den samme hver dag. Det er en god ide at have mindst tre forskellige variationer til ugens syv dage.
Gluten er en anden faktor som hos mange virker proinflammatorisk. En fremgangsmåde kunne være at tage en måned fri for gluten og derefter spise mindre brød og kun hver anden dag så kroppen får dage uden gluten. Denne regel om dage helt fri for de mest brugte fødeemner kan kroppen i øvrigt godt lide.
Fedt er en særdeles vigtig faktor til regulering af inflammation. Masser af fisk, nødder, avokado etc. og gerne et par spiseskefulde hørfrøolie om dagen.

Psyken
At psyken påvirker vores helingsevne er ikke ukendt. Herhjemme er især neuropsykolog Bobby Zachariae kendt for forskning i emnet. Der er meget der tyder på at psykiske temaer som vrede og ensomhed (måske grundlagt i barndommen), chok, sorg og andre kraftige påvirkninger kan være en medvirkende faktor ved en inflammatorisk krop? Forskningsfeltet psykoneuroimmunologi er stadig under udvikling men meget spændende at følge.

Jordforbindelse
Helt ny forskning viser at en effektiv vej til regulering af kroppens inflammationsproces er en så simpel ting som jordforbindelse. Når kroppen er i elektrisk kontakt med jorden optages frie elektroner, der virker antioxiderende og neutraliserer frie radikaler.
Pattedyrs immunsystem blev udviklet i en tid hvor dyr - og senere mennesker - gik barfodede og sov i direkte kontakt med jorden. Så måske er vi indrettet til at opsuge frie elektroner fra jordoverfladen for at holde inflammationsprocesserne i skak. I dag er de fleste mennesker isoleret effektivt fra jorden med gummisåler, trægulve, tæpper, osv.
En halv time om dagen
Hvis man bliver ”jordet” i mindst en halv time om dagen har det stor gavnlig effekt på inflammation. Man kan stå/sidde med bare fødder på en græsplæne, cement og beton har også en vis ledningsevne og allerbedst er en svømmetur i saltvand.
Klimaet og andre praktiske forhold kan selvfølgelig gøre det svært, men alternativt kan man anskaffe sengelinned med indvævede sølvtråde eller elektrisk ledende måtter til at lægge under skrivebordet, som så forbindes med en jordforbindelse i huset, eller direkte til et spyd der stikkes i jorden.
Tour de France vinderen Lance Armstrong og hans team bliver under ledelse af terapeuten Jeff Spencer behandlet med "jordforbindelse" til reparation af skader og hurtigere heling af overanstrengte muskler.
Jordforbindelse er en (gen)opdagelse som vi helt sikkert vil høre meget mere til i fremtiden.


Fig. 3 Jordforbindelse: Lad fødderne græsse!

Zoneterapi med binyrepumpen
Zoneterapi er en oplagt metode for at hjælpe kroppen med at afbalancere immunresponset. Man kan bruge mange indfaldsvinkler og inddrage mange forskellige zoneområder.
Her vil vi vise en teknik udviklet af den engelske zoneterapeut Lee Anthony Taylor kaldet ”binyrepumpen”.
Binyrebarken producerer hormoner der virker naturligt dæmpende på inflammationsprocesserne, så det kan være en god idé at stimulere binyrerne og samtidigt hjælpe kroppen med at fokusere effekten over på det inflammerede område.
I Lee Anthony Taylors teknik holder man samtidigt på to zoner. En hånd påvirker binyrezonen på den ene fod og den anden hånd har fat på ”symptomzonen” på den modsatte fod.
Eksempel – klient med bronkitis:

  • Sæt den ene tommelfinger over binyrezonen på den en fod og den anden tommelfinger på bronkieområdet på den anden fod.
  • Tryk nu fast ned på binyrezonen (respekter smertegrænsen) og rør kun ganske let på bronkiezonen.
  • Begynd så en langsom, gradvis ændring af trykkene, så trykket lettes på binyren samtidig med at det øges på bronkierne. 
  • Det skal gå virkelig langsomt, så hele pumpebevægelsen varer 30 sekunder. 
  • Gå så ligeså langsomt (30 sek.) tilbage til max tryk på binyrer og let berøring af bronkiezonen.
  • Man kan gentage et par gange og så ændre zoner så man gør det tilsvarende på de modsatte fødder.
  • Fordi teknikken gøres så langsomt er den i høj grad en energiteknik som kræver fuld opmærksomhed og fokusering.

Tilsvarende kan man bruge teknikken til alle mulige andre inflammerede områder og den har også vist sig effektiv som smertestiller.


Fig. 4 Binyrepumpen ved bronkitis
(© Touchpoint med tilladelse af Lee Anthony Taylor)

Mere info
Du kan lære mere om inflammation og flere zoneterapiteknikker på Touchpoints kursus Rundt om: Immunsystemet.

Referencer
James Oschman: Seminar, september 2010, København.
Candace Pert: Molecules of Emotion: The Science Behind Mind-Body Medicine, Simon & Schuster, 1999
Mia Damhus, Center for Ernæring og Terapi, www.cetcenter.dk
Clinton Ober: Earthing, Basic Health Publications, 2010
www.earthinginstitute.net
Lee Anthony Taylor: Effective Reflexology - A Practitioner's Guide, Effrex Publications 2004
Lee Anthony Taylor: Effective Reflexology - The Way Forward, Effrex Publications 2009


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk