Barnløshed – Case og behandlingstips

 Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - Januar 2010

Zoneterapi er den mest anvendte komplementære behandlingsmetode ved fertilitetsproblemer. Det er især ved de ”uforklarlige fertilitetsproblemer” at zoneterapi er effektiv, det er de 65% af tilfældene, hvor man ikke har fundet nogen lægelig forklaring på barnløsheden.
Fordi forplantningsevnen afhænger af så mange faktorer, er infertilitet et problem der virkelig appellerer til kreativ tænkning som behandler og en god viden om hvad der kan forstyrre og hvad der kan stimulere fertiliteten. I artiklen her giver vi et par eksempler på teknikker der umiddelbart kan afprøves i klinikken.

En ”uforklarlig infertilitet” fra klinikken
En kvinde på 37 år havde i 2 år forsøgt at få sit tredje barn. Hun var i kategorien ”uforklarlig infertilitet” og blev fulgt hos en gynækolog, hvor hun havde fået et antal hormonbehandlinger til stimulering af ægløsningen og hendes ægløsning blev jævnligt fulgt med scanninger. Hendes tålmodighed var selvfølgelig større fordi hun havde to børn i forvejen. Det gjorde positionen som behandler mere gunstig. Vi tog en grundig snak om hvordan hendes krop ellers havde det og det viste sig at hun havde en nikkelallergi, der gav helt klare symptomer på tæerne i form af kraftig kløe og tyk, hård og revnet hud især på storetæerne.

Var nikkelallergi problemet?
Vi gik pjecen om nikkelallergi fra Fødevarestyrelsen igennem sammen (en pjece der absolut kan anbefales, se link nederst) og hun var villig til at holde sig fra de fødevarer der er listet som de værste.
Der findes tre kategorier i pjecen, skal man holde sig fra alle tre kan man næsten ikke spise noget. Hun startede på tilskud til støtte for immunforsvaret, probiotika og C-vitamin. Magnesium og zink for hud og slimhinder. 2 liter vand om dagen. Multivitamin, D-vitamin og fiskeolie tog hun i forvejen – og spiste i øvrigt sundt.
Hun fik behandling en gang pr. uge de første 6 uger, derefter to gange imellem menses og ægløsning og til sidst en gang før ægløsning. De første 6 uger fik hun primært behandlet immunforsvar/fordøjelse, i mindre grad hormonsystemet og bækkenområdet.
Meget hurtigt ændrede huden på tæerne sig og kløen aftog. Efter en måneds tid så tæerne helt normale ud. Hun fik mere energi og menstruationen blev lidt kraftigere. Nu blev behandlingen koncentreret om hormonsystemet og bækkenområdet (se nedenstående).
Efter 4 måneder blev hun gravid og har netop født en fin dreng. Det er vores overbevisning at havde hun ikke gjort noget ved sin nikkelallergi var det ikke lykkedes hende at blive gravid.
Denne kvinde er et oplagt eksempel fra kategorien ”uforklarlig graviditet”.

Linking-teknik krop/fod
I behandlingen af bækkenområdet anvendtes en teknik hvor man holder på organområdet på kroppen og på reflekspunktet på foden på en gang.



Linking af ovariezonen (behandlet med langfingeren) og ovarieområdet oppe på kroppen

Teknikken øger fokus på kroppen og det fremmer fornemmelsen af kontakt imellem reflekspunktet og kropsområdet. Klienter som denne kvinde der har ventet længe på den ønskede graviditet har ofte spændinger i bækkenområdet. Også af den grund er det godt at få rørt ved området. Hos mange kvinder kan man med fordel anbefale at de lægger begge hænder på bækkenet, svarende til æggestokområdet samtidigt med at man behandler zonerne på fødderne.

3-dimensionelle æggestokke
En anden teknik er at forbinde to reflekspunkter. De der allerede har været på Touchpoint’s ”Rundt om: Fertilitet” har lært den svenske Karl-Axel Lind metode, hvor ekstra reflekspunkter for ovarier og æggeledere er placeret under foden.


 Reflekszoner for ovarier og æggeledere efter Karl-Axel Lind metodens system I

Man kan få vældig gode resultater ved at kombinere ovariezonen under foden med det klassiske punkt på den udvendige side af hælen. Ved at holde et tryk på de to punkter på en gang er det som at se punktet 3-dimensionelt.
Her viser vi to forskellige håndgreb man kan eksperimentere med:

    

To håndgreb til samtidig behandling af ovariezoner under foden og lateralt på hælen

Korsbenet
Det er altid en god ide at give ekstra opmærksomhed til korsbenet og den nerveforsyning der kommer herfra bl.a. via plexus pudendus. Brug gerne en kombination af behandling/massage af korsbenet og stimulering via fodzonerne. Et nervereflekspunkt for plexus pudendus kan ses i en tidligere Touchpoint artikel om fertilitet: ”Infertilitet et problem med mange årsager

Ny viden om afholdenhed op til ægløsning. Tidligere har mange gynækologer anbefalet en pause i sex op til ægløsning for at optimere antallet af sædceller når der er brug for dem ved ægløsningen. Nu viser ny forskning at jo oftere mænd har sædafgang jo større mulighed er der for en ”frisk” og god kvalitet sæd.

Vil du vide mere?
Her kan du læse mere om vores fertilitetskurser:
For zoneterapeuter: Rundt om: Fertilitet


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk