Tag nakken på benene! – også hos kolikbørn

 Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen

Anna-Kaarina Lind, fysioterapeut, zoneterapeut og skoleleder fra Finland har behandling af kolikbørn som et af sine specialer. Hun kommer til Danmark i november 2009 og underviser danske zoneterapeuter i Karl-Axel Lind metoden, hvor behandling af kolikbørn bliver et af emnerne. Hun giver her i artiklen et par praktiske eksempler fra sin behandling.

Hvad er kolik
Anna-Kaarina Lind: »Måske skal jeg starte med at fortælle at mit barn nummer to havde kolik, et år gik med følelsen af hjælpeløshed og udmattelse. Min praktiserende læge fortalte mig ”at hun trænede sine lunger og at det ville stoppe når hun begyndte at date drenge!” Den næste mente ”at jeg var overbeskyttende og at babyer græder meget”! Det var i 1976 – og egentlig er der ikke sket meget udvikling i tilbuddene til kolikbørn, Gudskelov anbefaler læger og sundhedsplejersker dog i stigende grad zoneterapibehandlinger. «
Kolik er en ret vag diagnose, ingen ved rigtigt hvad det er. Der er formentlig flere årsager. I øvrigt er kolik ligeså udbredt hos ammede børn som hos flaskebørn.
En baby græder gennemsnitligt sammenlagt max. 2-3 timer fordelt over dagen, i mere eller mindre korte perioder og som regel af sult eller træthed.
At forestille sig den store omstillingsproces det er for barnet fra det ene øjeblik til det andet, at skulle både suge og fordøje, hvor næringen tidligere kom via navlestrengen, gør det forståeligt at der kan opstå problemer.

Vagus nerven og kolik
Nervus Vagus, den vigtigste parasympatiske nerve, er ofte med i billedet. Det er den 10’ende hjernenerve som innerverer de fleste indre organer. I sit forløb passerer den ned gennem halsen med relation til bl.a. nakkemuskulaturen. Den sender en lille gren til øret, som kan være en del af forklaringen på hvorfor ørerefleksologi er så effektiv ved behandling af de indre organer.
Vagus kan ofte blive irriteret af muskelspændinger i nakken. Fosterets sidste tid før fødslen hvor det står fastkilet med hovedet nedad og det enorme pres under fødslen er en stor belastning for nakken og vældig mange babyer har da også større eller mindre problemer med nakken. Spørg forældrene om barnet tit ligger med hovedet til samme side og om håret er mere slidt et bestemt sted.

Behandling
Anna-Kaarina Lind fortæller: »I min konsultation er babyen nøgen under behandlingen så jeg kan arbejde på hele dens lille krop. Er barnet nervøs/ængstelig er det en god ide at dække solar plexus området med et varmt klæde.
I starten behandles hver anden dag derefter hver 3. eller 4. dag. Det er min erfaring at der er brug for 1-6 behandlinger. Hvis ikke kolikken er forsvundet efter 6 gange er det en god ide at interviewe forældre igen, så er der ofte andre ting på spil som allergi, infektion, reaktion på vaccination etc. – og det kan være en god ide at anbefale et yderligere check hos egen læge.
Selve behandlingen varer ca. 30 minutter. Det er optimalt at behandle sidst på dagen, et par timer før ”uvejret” som oftest bryder løs imellem kl. 19 og 23 - hvis det er muligt. Afslut altid behandlingen på samme måde - barnet lærer hurtigt - og sig tak til barnet for at få lov til at behandle det!«

Zoneterapiteknikker
Et af de mest fascinerende aspekter ved Karl-Axel Lind metoden er brugen af mange forskellige zonesystemer, hvor helheden afspejles i større eller mindre områder af kroppen.
»Derfor er behandling af kolikbørn en massage af reflekspunkter i kroppens mange zonesystemer. Jeg bruger rytmiske, blide bevægelser med stor opmærksomhed på barnets reaktioner.«
»Et par dråber olivenolie er godt at bruge, vær varsom med essentielle olier, måske en dråbe lavendelolie.
Jeg inkluderer reflekszoner på kraniet, ansigtet og ørerne. Jeg masserer maven fra brystkasse til lyske og fra lyske til modsatte skulder. Benene behandles med spiral bevægelser og underbenene med lange seje bevægelser. Det store kropssystem på ryggen behandles med begge hænder og naturligvis behandles reflekszoner på fødderne – og til slut solar plexus på fødderne«, forklarer Anna-Kaarina.

Her følger et par lidt mere detaljerede eksempler på de mange zonesystemer der anvendes:

Nakken
Det drejer sig om at få nakkens muskler blødgjort så et eventuelt tryk på vagusnerven lettes, »men fordi baby-nakker er så små og følsomme arbejder jeg aldrig direkte på nakkeområdet. Derimod behandler jeg alle de nakkezoner jeg kender i de forskellige systemer«, siger Anna-Kaarina Lind.
De der har været på Touchpoints kurser har allerede lært at ”tage nakken på underbenet” i ankelområdet. Men der er også nakkezoner i f.eks. det store kropssystem, i hoved-, ansigts, og øresystemerne og i System I på foden, mere om det på kurset.

Det store kropssystem
Efter fødslen er det mest barnets forside der bliver berørt, i modsætning til i fosterstillingen hvor ryggen er i konstant berøring med livmoderen. Ryggen husker derfor ”paradis” bedst og længes efter berøring.
Det store kropssystem er et eksempel på et zonesystem, som er større end kroppen, se figur 1.
Man behandler på den bare hud og masserer alle de store reflekszoner blidt igennem. Lad barnet ligge på maven og brug begge hænder i lange seje baner fra nakken og ned mod numsen (figur 2). Når den ene hånd når ballerne, startes med den anden hånd fra nakken, så det bliver en rytmisk malkende bevægelser. Pres blidt med fingerspidserne.
Fortsæt fra ryggen ned på benene, hvor man bl.a. finder reflekszoner for halshvirvelsøjlen lateralt på femur. Masser benene rytmisk og blidt igennem oppefra og ned.



Fig. 1 Zoner fra det store kropssystem



Fig. 2 Behandling af det store kropssystem.

Organzoner på underbenet
i Karl-Axel Linds system II afspejles kroppen i underben og fod. De indre organer finder vi i lægmuskulaturen som det ses på figur 3. De enkelte organer er ikke specifikt angiver, fordi dette system ifølge Karl-Axel Lind tilhører vandelementet og derfor er mere diffust i sin natur.
Barnet kan ligge på ryggen eller maven og zonerne behandles med meget blide bevægelser. Start oppefra og glid ned mod fødderne, igen med lange malkende bevægelser. Vær især opmærksom på midten af læggen hvor området for diafragma findes, da mange kolikbørn har spændinger i mellemgulvet på grund af skrigeturene. Slut af med spiralbevægelser rundt om benet.



Fig. 3 Organzoner på underbenet.



Fig. 4 Behandling på lægmuskulaturen.

På kurset i Danmark vil Anna-Kaarina Lind udover behandling af kolik også vise hvordan hun placerer og behandler de øvrige indre organer på underbenet hos voksne og vise en oversigt over alle Karl Aksel Linds zonesystemer der bruges i Finland, Norge og Sverige.

Anna-Kaarina Lind har udgivet en bog om kolikbørn til behandlere og forældre. Den er netop blevet oversat til engelsk.


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk