Amalgamkrigen

 
Af Peter Lund Frandsen - August 2002

I denne artikel ser vi nærmere på de problemer der knytter sig til anvendelsen af amalgamfyldninger i tænderne. Som alternativ behandler er det vigtigt at kende de helbredsproblemer og symptomer der kan være udløst af en kviksølvforgiftning og hvilke forholdsregler og støtteterapier man kan anvende under en tandsanering.

Amalgam = kviksølvamalgam = sølvplomber

Til trods for den populære betegnelse "sølvplombe" er der kun lidt sølv i amalgam. Amalgam er en legering af forskellige metaller som kviksølv, kobber, tin, sølv og zink. Forskellige producenter bruger varierende opskrifter, men ca. 50% af en amalgamfyldning består af kviksølv.

Kviksølvet bliver ikke i pomberne!
De almindelige praktiserende tandlæger står i noget af et dilemma, for de har i deres uddannelse lært at amalgamfyldninger er ganske uskadelige for patienterne. De skal ganske vist være varsomme ved omgang med amalgam i klinikken, men i lærebøger og tandlægetidskrifter får de konsekvent at vide at kviksølvet bliver i plomberne (stort set) og at der iøvrigt sjældent kan måles forhøjede værdier af kviksølv i patienterne.

Hvis kviksølvet virkelig blev i plomberne ville der ingen problemer være, men det er desværre ikke tilfældet. Undersøgelser af gamle plomber viser samstemmende at koncentrationen af kviksølv aftager med tiden. I løbet af nogle af år kan halvdelen af kviksølvet være væk, dvs. optaget af kroppen.
Kviksølv frigives som fordampning fra overfladen af amalgamfyldninger og udskillelsen øges ved tygning (især af tyggegummi) og ved indtagelse af varme drikke eller alkohol. Nedbrydningen af amalgam foregår også fordi metallerne i fyldningen virker sammen med elektrisk ladede ioner i spyttet og danner et såkaldt galvanisk element dvs. at munden virker som et batteri, der laver en svag elektrisk strøm. Denne effekt er særlig udtalt hvis man har forskellige metalplomber i tænderne. Særlig slem er den desværre meget almindelige kombination af amalgam i nogle tænder og guld i andre.

Amalgamkrigen
Amalgamfyldninger blev introduceret i begyndelsen af det 19. århundrede som en nem og billig erstatning for guld, men allerede i midten af 18-hundrede tallet begyndte videnskabelige rapporter om sundhedsproblemer med amalgam at dukke op og lige siden har der med vekslende intensistet hersket en veritabel "amalgamkrig" mellem tilhængere og modstandere af at placere amalgam i tænderne.
På den ene side findes der nu et meget stort antal publikationer der dokumenterer problemerne med amalgam og kviksølvforgiftninger, på den anden side kræver det stor viden og erfaring at kunne påvise en kviksølvforgiftning fordi symptomerne optræder ved en meget lille koncentration af kviksølv og fordi der er stor individuel variation i følsomheden overfor kviksølv.
Tandlægernes faglige organisationer (ikke mindst i USA) har desværre også været i stand til i højere grad at forsvare sine medlemmers kortsigtede interesser end patienternes helbred. Amalgam er billigt i brug og er blevet placeret i milliarder af tænder verden over, så det er store interesser der er på spil i denne "krig".

Hvad gør kviksølv ved kroppen?
De helbredsmæssige problemer der opstår i forbindelse med amalgamfyldninger er i virkeligheden en del af et større problem kendt som "miljøsygdom". Overfølsomhed overfor kemikalier, tungmetaller og andre giftige substanser i miljøet udgør en stor udfordring for behandleren, fordi symptomerne på kroniske forgiftninger fra skjulte miljøfaktorer spænder over et bredt felt og den individuelle følsomhed overfor disse påvirkninger er meget forskellig.
Når patienter med kronisk kviksølvforgiftning går til lægen med mentale, emotionelle eller neurologiske klager, bliver symptomerne tit opfattet som psykogene, altså uden fysisk grundlag - især hvis diverse blodprøver er normale, og det reelle problem vil ofte forblive ubehandlet.

Kviksølvs omfattende synderegister skyldes at stoffet forstyrrer cellernes stofskifte på et meget basalt niveau idet det blokerer eller ændrer visse enzymers virkninger. Hvilke symptomer der opstår og hvor i kroppen de viser sig er derfor helt individuelt og beror på en kombination af genetik og livsstil.
Det er også påvist at kviksølv kan ændre gennemtrængeligheden af cellemembraner og af blod-hjerne barrieren. Derved bliver man mere modtagelig for den giftige virkning af andre tungmetaller.

Symptomer og sygdomme udløst af kviksølvforgiftning omfatter blandt andet:

  • abnorm træthed
  • indre uro
  • søvnforstyrrelser
  • koncentrationsbesvær
  • forvirring
  • svimmelhed
  • hovedpine
  • muskel-/ledsmerter
  • mave-tarmforstyrrelser
  • kroniske bihulebetændelser og
  • allergiske problemer.

Også ved alvorligere tilstande findes der skriftlige meddelelser om personer, der efter en amalgamudskiftning er blevet raske eller har fået det bedre.
Bla. ved diagnoser som:

  • reumatoid arthritis
  • fibromyalgi
  • ulcerativ colitis
  • Crohn´s sygdom
  • multipel sklerose
  • Alzheimers
  • amyotrop lateral sclerose
  • epilepsi
  • allergier
  • kronisk træthedssyndrom
  • o.a.

Diagnose
Påvisning af en kviksølvforgiftning er ikke helt enkel. Der findes en lang række forskellige prøver og testmetoder som kombineret på den rigtige måde af en erfaren behandler kan sige noget om hvor påvirket organismen er af kviksølv.
Metoderne omfatter:

  • måling af porphyriner i urinen
  • måling af glukose, kolesterol og triglycerider i blodserum
  • blodtælling
  • hårmineralanalyse
  • måling af kviksølvudskillelse i urinen
  • tandstrømsmåling
  • anamnese

Tandsanering
Ved at få foretaget en tandsanering, hvor amalgamfyldningerne udskiftes med et andet materiale, er det heldigvis muligt at forebygge og ofte helbrede mange af de ovennævnte helbredsproblemer.
Forskellige holistiske tandlæger har forskellige fremgangsmåder ved udskiftning af amalgamfyldninger, men de tager alle en række forholdsregler dels under selve arbejdet i tandlægestolen, dels som understøttende afgiftning bagefter.
Følgende er et uddrag af de retningslinier tandlæge Birgit Uhrbrand, Lyngby følger:

Under behandlingen
Patienten indtager kultabletter før behandlingen, samt to og fire timer efter.
Tandlægen bruger en gummimembran for at forhindre at kviksølvet sluges.
Patienten anvender iltmaske for at forhindre indånding af kviksølvdampe.

Afgiftningsprogram

Diæt
Visse fødevarer støtter udskillelsen af kviksølv, andre modarbejder processen:
Understøttende kost er bla. proteinrige grøntsager og kød af god kvalitet, essentielle fedtsyrer.
Kost der skal undgås er bla. koffein, raffineret sukker, alkohol, hvidt mel og mælkeprodukter. Endvidere bør man undgå rygning og tyggegummi.

Kosttilskud
Vitaminer og mineraler kan tilføres for at løsne ophobet kviksølv fra vævene og øge udskillelsen, og for at styrke kroppens evne til at genopbygge beskadiget væv. Ikke alle patienter har brug for alle tilskud, men man kan vælge ud fra listen efter en individuel vurdering/test:

  • C-vitamin
  • E-vitamin
  • folinsyre
  • vitamin B5 og B6
  • selen
  • zink
  • mangan
  • magnesium
  • Bio-selen
  • Bio-antioxidant
  • Q 10
  • Omnimin.

Udskillelsen kan yderligere understøttes af homøopatiske midler som:

  • Antidot Hg D30
  • Polytox M D10
  • Amalgam comp.
  • Factor EDTA D6
  • Mercurius Solubulis D6, D12, D30

Andre fyldningsmaterialer
Amalgamplomberne må nødvendigvis erstattes af fyldninger af et andet materiale og der findes da også en lang række forskellige plast-, keramik- og metalmaterialer på markedet. Uheldigvis er nogle mennesker overfølsomme for visse af disse materialer, så det er en stor fordel hvis tandlægen er i stand til at afgøre hvilke materialer den enkelte tolererer. Det kan foregå ved hjælp af immunologiske tests eller evt. ved kinesiologiske metoder.

Hvor findes holistisk arbejdende tandlæger?
Der findes ikke en egentlig forening for holistisk arbejdende tandlæger i Danmark. Nogle er medlem af Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin. Foreningen mod skadeligt dentalmateriale kan også henvise til tandlæger og hjælpe med rådgivning.

Litteratur og links
Huggins, Hal A. It's all in your head - The link between mercury amalgams and illness, Avery, 1993
Feddersen S. Amalgamforgiftning - en medicinsk realitet. Ugeskrift for Læger; 1990, 152: 2185-86.
Læge Bruce Phillip Kyle. Kommentarer vedrørende rapport om dentalt amalgam af juni 1997, udarbejdet af EU-kommissionen.
Foreningen mod skadelig dentalmateriale: www.fmsd.dk
En tilsvarende forening findes i Sverige: Tandvårdsskadeförbundet. På deres hjemmeside findes en lang række artikler om emnet: www.tf.nu
Telefoninterview med tandlæge Birgit Uhrbrand, Lyngby.


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk