Når nakkens mørbrad driller

 
Af Dorthe Krogsggard og Peter Lund Frandsen - Oktober 2005

Hvorfor har så mange mennesker problemer med nakken og hvorfor kan det være så svært at afhjælpe? En af forklaringerne er at det er nakken der finjusterer hovedet i den rette position så øjnene er vandrette. Alle skævheder og andre problemer i kroppen justeres i sidste ende i nakken. Især SM-musklen er ofte på overarbejde.

Man kan kalde m. sternocleidomasteoideus (SM-musklen) for nakkens mørbrad, fordi der findes interessante ligheder mellem den og m. psoas major – den ”rigtige” mørbrad.
Disse to muskler minder om hinanden i udseende, forløb og funktion. Begge muskler spænder over mange led, SM over alle nakkeledene og sternoclaviculærledet, psoas-musklen strækker sig over ledene i lænden og hofteledet; begge er posturale muskler og en præcis koordination mellem dem er nødvendig for at holde kroppen oprejst mod tyngdekraften (Figur 1).
SM-musklen udspringer fra processus mastoideus og den tilstødende del af nakkebenet og snor sig skråt fremad og nedad omkring halsen. Den deler sig i to hoveder, hvoraf det ene (caput sternale) hæfter på brystbenet mens det andet (caput claviculare) hæfter på den mediale del af nøglebenet. Nerveforsyningen kommer fra hjernenerve XI - n. accessorius.

Fig. 1

Formlighed
Både SM og psoas er lange slanke muskler der ligger tæt på hvirvelsøjlen og begge hæfter i den ene ende på en stor bred knogle, nemlig henholdsvis kraniet og bækkenet. Ifølge Hanne Marquardt har strukturer i kroppen der ligner hinanden også en energimæssig sammenhæng, der gør at man kan behandle den ene struktur via den anden, både direkte og via fodzonerne. Dette formlighedsprincip ligger f.eks. til grund for den velkendte sammenhæng mellem hofteled og skulderled.
Der er altså flere gode grunde til at medtage psoasmusklen når vi behandler problemer relateret til SM-musklen og vice versa.

Kroppens hovedkabel
Nakken og halsen udgør ”hovedkablet” mellem hjernen og resten af kroppen og en mængde vigtige strukturer passerer derfor gennem området.
Samtidig er nakken den mest bevægelige del af ryggen bl.a. fordi hjernen prioriterer meget højt at holde øjnenes akse vandret. Sidste led for at opnå denne vandrette position er en kompensation udført af nakken. Det giver en større forståelse for hvorfor så mange mennesker har spændinger i nakken, ofte kroniske.
Sammenholder man det med de begrænsede pladsforhold i nakken er det let at forstå hvorfor den også ofte er involveret i så mange forskellige problemer andre steder i kroppen.

SM-musklen er en vigtig ”joker”
SM-musklen er en af de vigtigste og den mest alsidige af nakkemusklerne. På grund af sit forløb kan den bevæge nakken i flere forskellige retninger, rotation, sidebøjning, fleksion og ekstension. De vigtigste er rotation og sidebøjning hvor musklerne virker en ad gangen. Er begge sider aktive samtidigt bøjes hovedet forover, med den lille krølle at de øverste nakkehvirvler ekstenderes.
Man kan opstille nedenstående skema der viser hyppige problemer der kan opstå på grund af en spændt SM-muskel eller ubalance mellem de to sider:

Strukturer der kan påvirkes af SM-musklen Fysiologisk ændring Mulige symptomer
Triggerpunkter Triggerpunkterne giver karakteristiske udstrålende smerter Smerter omkring øret, i panden (evt. i modsatte side) eller på issen
Lymfekar og lymfeknuder på halsen Nedsat lymfeafløb fra hovedet Kronisk bihulebetændelse
Mellemørebetændelse
N.Vagus Trykpåvirkning af nerven Påvirkning af indre organer
N. Phrenicus Trykpåvirkning af nerven Ændret vejrtrækningsmønster
Proprioceptorer Ændret funktion af balancesystemet Svimmelhed
Koordinationsproblemer
Svælg og strubehoved Trykpåvirkning Følelse af ”tyk” hals, som ved halsbetændelse, synkebesvær

Som det ses influerer SM-musklen på ganske mange funktioner i kroppen, og en viden om disse forhold er vigtig for zoneterapeuten, fordi man med forholdsvis enkle midler kan få kroppen til at bryde de onde cirkler og opløse problemer som giver meget generende symptomer, der af og til kan forveksles med alvorlige sygdomme. I denne artikel kan vi kun omtale nogle få sammenhænge men på kurset Rundt om: Nakken - går vi i dybden med analyse og behandling af nakkeproblemer og deres sammenhænge med hele kroppen.

En klient fra klinikken
En klient henvender sig med kronisk bihulebetændelse og hyppig pandehovedpine. Ved nærmere udspørgen afsløres andre symptomer: Oppustethed, jag/smerter nederst i højre side af abdomen, følelse af stivhed i nakken.
Testfund: Spændt psoas i højre side og positive triggerpunkter i højre SM-muskel. Endvidere stor ømhed på fodzonerne for colon ascendens og IC-klappen.
En mulig årsagssammenhæng i dette sygdomsbillede kunne se sådan ud:
En kronisk inflammation –måske i ilio-coecal området – påvirker højre psoas-muskel som ligger i tæt relation hertil. Psoas spænder op og trækker bækkenet skævt. Denne skævhed påvirker rygsøjlen som det kan ses på figur 2. Den sidste kompensation udføres af nakken for at holde øjenaksen vandret. Hermed spænder SM-musklen i højre side.
Varer dette mønster ved i nogen tid er der fare for at den spændte SM-muskel påvirker sine omgivelser som vist i skemaet ovenfor. I dette tilfælde giver triggerpunkterne pandehovedpine, og et nedsat lymfeafløb forårsager bihulebetændelsen.
Hvis SM-musklen oven i købet trygger på vagus-nerven kan det være den egentlige årsag til problemerne i tyktarmen og dermed er en ond cirkel etableret.
Der kan selvfølgelig være mange andre årsager til det kompensatoriske mønster med spændt SM-muskel. Psoas kan f.eks. påvirkes af problemer i nyrer eller æggestok, bækkenet kan stå skråt pga. problemer i lyske, knæ, ankler eller fødder, osv…


 
Fig. 2 Nakken kompenserer for et skævt bækken

Behandling
En god behandling af denne problemstilling forudsætter først og fremmest at man kan analysere sig frem til de mulige sammenhænge og kendskab til forskellige testmetoder.
Zoneterapibehandlingen bør omfatte alle ledene i årsagskæden. Her vil vi vise et par tips til behandling af m. sternocleidomastoideus, se figur 3, 4 og 5.


Fig. 3 Zone for SM-musklen
 



Fig. 4 Triggerpunkter


Fig. 5 Udspænding af SM-musklen

Her kan du læse mere om kurset Rundt om: Nakken

Referencer
Murphy, Donald R., The Sternocleidomastoid Syndrome, Dynamic Chiropractic, April 12, 1991, Volume 09, Issue 08
Ross E. Pope, The Common Compensatory Pattern, Its Origin and Relation to the Postural Model
Travell & Simons, Myofascial Pain and Dysfunction, The Trigger Point Manual
Touchpoint, Rundt om: Nakken, Efteruddannelseskompendie, 2005


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk