Fod på Foden

 
Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - December 2004

Mange zoneterapeuter efterlyser mere viden om foden, det har vi nu taget konsekvensen af og udviklet det første kursus af sin art her i landet. Undervisning i fodens anatomi indgår naturligvis i grunduddannelsen, men har ikke tidligere været specielt højt prioriteret. At have et mere detaljeret kendskab til strukturen og funktionen – især muskel- og senetilhæftninger – gør arbejdet mere tilfredsstillende og foden bliver et bedre arbejdsredskab for zoneterapeuten

Er det zone eller sene?
I zoneterapeutisk sprog er ”belastede zoner” defineret ved en ændring i fodens væv, der føles som hårdhed i vævet, let hævet eller svampet fornemmelse og som afgrænsede små korn i vævet. Smerte ved trykket er en anden del af den zoneterapeutiske diagnosemetode.
I nogle tilfælde vil problemer i fodens struktur blande sig i den zoneterapeutiske diagnose. Som alle andre steder på kroppen – et udbredt eksempel er skuldre og nakke – kan der opstå ømhed og inflammationer i foden ved uhensigtsmæssig brug af dens muskler og sener.
Hvordan kan man afgøre om der er et lokalt problem i foden eller om der er tale om zonemæssige forandringer – hvordan ved vi om det er zone eller sene?
Den første forudsætning er at kende fodens struktur i detaljer, det giver en mulighed for at danne sig et mere præcist billede af hvad der er hvad.
Findes belastningen i et område der er sammenfaldende med en senetilhæftning er det en god ide at forsøge at finde årsagen til den spændte eller inflammerede senetilhæftning og behandle med manipulation af knogler/led før man går videre med den zoneterapeutiske behandling. At trykke vedvarende og hårdt i en inflammeret/irriteret senetilhæftning er smertefuldt og måske ikke så virksomt. At arbejde med en let manipulation af områdets struktur - og derefter igen give zoneterapi, vil fremme resultatet af behandlingen.

Binyrer og peroneus longus
Lad os se på et praktisk eksempel. Tilhæftningen af peroneus longus musklen på basis af første mellemfodsknogle er lokaliseret samme sted som mange zoneterapeuter lærer at behandle binyrerne. Et punkt der meget ofte er ømt (figur 1).


Fig. 1 Tilhæftning af senen fra m. peroneus longus

Musculus peroneus longus findes på lateralsiden af underbenet (figur 2). Den udspringer fra hovedet og de øverste 2/3 af fibula og løber ned mod bagsiden af den udvendige malleol, gradvis gående over i en slank stærk sene. På siden af hælen ligger senen indlejret i en seneskede bundet ind til knoglen af små ligamenter. Senen løber bag om malleolen og krydser frem og ind under foden. Tilhæftningen findes på begge sider af leddet mellem første metatarsal og mediale kileben.
Ved udtalt ømhed af tilhæftningen er det en god ide at massere/løsne peroneus longus musklen i hele dens forløb og lave en let manipulation af leddet mellem 1. metarsal/ mediale kileben. Herved nedsættes trækket i senen og irritationen i senetilhæftningen mindskes.
Herefter kan man stille og roligt behandle binyrepunktet igen, impulsen fra behandlingen går nu bedre igennem.


Fig. 2 M. Peroneus longus

Manipulation af T12
Udover relationen til binyrezonen svarer selve leddet mellem første metatarsal og mediale kileben til zonen for overgangen mellem rygsøjlens thorax- og lændedel (T12 – L1). Dette sted er interessant at behandle i mange forskellige sammenhænge, bl.a. fordi det funktionelt og strukturelt udgør en markant skillelinje mellem den stive brystkasse og den mere fleksible lænderyg og formmæssigt er en overgang mellem thorax’ krumning (kyfose) og lændens svaj (lordose).
Vi kan anbefale at man forsøger en manipulation efter principperne i Ortho-bionomien (se boks). Sæt den ene hånds tommelfinger på leddet (zonen for T12-L1) og fat med den anden hånds fingre om mellemfodsknoglen (figur 3). Man kan nu løsne leddet ved at bevæge det forsigtigt i alle retninger. I samråd med klienten finder man nu den position af leddet som føles ”rigtigst” eller mest behagelig. Hold leddet i denne position mens du forsigtigt skubber ledfladerne imod hinanden. Hold trykket i 20-30 sekunder. Ved at give en impuls på denne måde med leddet i sin mest frie retning, kan man så at sige omprogrammere nervesystemet så muskel- og senespændinger løsnes.


Fig. 3 Manipulation af leddet mellem første metatarsal og mediale kileben.

Hvad er Ortho-bionomi?
Ortho-bionomi er en selvstændig metode, der anvender blid manuel terapi kombineret med energi-arbejde. Den er oprindelig udviklet som en sidegren til osteopatien af den canadiske osteopat Dr. Arthur Pauls. Metoden er især udbredt i Nordamerika og Mellemeuropa. Man arbejder ud fra teorier om ”forvirring” af kroppens evne til selvheling og organisation som årsag til mange sygdomme.

De Ortho-bionomiske grundprincipper:

  • man arbejder ikke mod, men med kroppen
  • arbejder altid i et leds frie retning
  • behandlingen skal være smertefri og behagelig for både patient og behandler
  • ved at betone (overdrive) et kropsmønster omprogrammeres nervesystemet
  • ”mindre er mere”

Mere information kan bl.a. findes på: www.ortho-bionomy.de

Et er et zonekort at forstå…
Hvis man sammenligner et kort over fodzoner med en tegning af senetilhæftninger på foden, vil de fleste zoneterapeuter nok forbløffes over de mange sammenfald mellem muskel/senehæfter og zoner man ofte finder ømme. Vi kan nævne mange andre eksempler f.eks. tilhæftningen af m. tibialis posterior som svarer til nyrezonen, eller området bag og under malleolerne svarende til zoner for hofte/bækkenområdet m.m. I dette områder finder man også seneskeder med vigtige sener fra underbensmuskulaturen og de sarte ligamenter der sikrer anklens stabilitet.
Mange andre fodproblemer kan influere på den zoneterapeutiske behandling f.eks. hælsporer, knystdannelser, seneknuder, forstuvninger eller fejlstilling af en eller flere af fodens 26 knogler.
For at være i stand til at skelne mellem disse tilstande og kunne tilbyde en effektiv behandling har zoneterapeuten bl.a. brug for viden om:

  • fodens opbygning og funktion
  • de mest almindelige fodproblemer – hvilken indflydelse de kan have på zoneterapipunkterne – og hvordan de kan behandles
  • manipulation af knogler og led i foden
  • enkle fodøvelser der træner og styrker fodens struktur
  • holdningskorrektioner der kan forebygge problemer i fødderne

Disse emner indgår alle i kurset:  Rundt om: Foden


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk