Træk lige vejret

 
Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - September 2004

Sammen med hjerteslaget udgør vejrtrækningen vores vigtigste livsfunktion. Men det at trække vejret handler om andet og mere end at tilføre ilt til blodet. Åndedrættet er et spejl af alle legemlige og åndelige indtryk. Det er et livsnødvendigt bytte mellem det indre og det ydre, og hvis denne vekselvirkning forstyrres kommer mennesket ud af ligevægt.
I denne artikel vil vi gå rundt om et lille hjørne af dette store emne og fokusere på sammenhænge som det kan være værd at eksperimentere med i behandlingen.

Åndedrættets motor
Mellemgulvet (diafragma mediastinale) er den vigtigste åndedrætsmuskel og udgør naturligvis en vigtig brik i vejrtrækningen, så vi starter med at kigge lidt på den.
Diafragma udspringer hele vejen rundt langs den nedre thoraxåbning, dvs. fra 12. ribben, de nederste ribbensbruske og spidsen af brystbenet. Herfra danner muskelfibrene en stor hvælving og fæstner sig i en fælles seneplade der udgør toppen af mellemgulvet.
Den bagerste del af diafragma (pars lumbalis) udspringer fra de 3-4 øverste lændehvirvler og udgør en vigtig sammenhæng mellem åndedrættet og lænderyggen, det er defor en god ide at inkludere L1-L4 i behandlingen.
Under fosterudviklingen anlægges diafragma i fosterets nakkeregion, hvilket forklarer at nerveinnervationen kommer via nervus phrenicus med udspring i plexus cervicalis (C3-C5).
En god behandling af diafragma kan opnås ved at kombinere muskelzonen (fig. 1) med behandling af nervereflekspunktet for n. phrenicus (fig 2.).


Figur 1 Reflekszoner for diafragma

 


Figur 2 Nervereflekspunkt for n. phrenicus

Næse for god luft
Når man beskæftiger sig med vejrtrækningen er det vigtigt at huske på, at alle dele af luftvejene spiller ind. Næse, svælg, strube, luftrør, bronkier, lunger, lungehinder og de muskler der påvirker dem udgør et samlet ”åndedrætsorgan”, hvor specielt næsen har tendens til at blive overset.
”Uden sund næse ingen sund gane, intet sundt strubehoved og ingen sunde bronkier” (Ifølge den tyske læge Dr. Valentin Behr).
Næsen har mange funktioner udover at være sæde for lugtesansen. På vej gennem næsens labyrint bliver indåndingsluften ført henover næseslimhindens 200 cm2 store areal, hvor den opvarmes, fugtes, filtreres og bliver inspiceret af immunsystemet inden den når frem til den sarte slimhinde i lungerne.

Fra tæt næse til astma og bronkitis
Mange mennesker er tætte i næsen og trækker derfor primært vejret gennem munden. Det gælder i særlig høj grad folk med astma og astmatisk bronkitis. Når man ikke kan trække vejret med næsen, mangler næseslimhindens vigtige indflydelse og vejrtrækningen bliver afhængig af ”hvad munden laver”. At tale, spise, kysse – og hvad man ellers bruger munden til – samtidigt med at man også skal trække vejret, giver en uregelmæssig vejrtrækningsrytme og måske allerværst, der kommer bevidsthed på vejrtrækningen.
Det er blevet påvist at personer med allergisk snue har en betydeligt forøget risiko for at udvikle astma. Den allergiske mekanisme er naturligvis med i biledet, men det er nærliggende at antage at næsens manglende indflydelse på vejrtrækningen også er en medvirkende faktor.
Luften møder meget større modstand når den passerer næsen i modsætning til munden og det er med til at holde åndedrætsmusklerne i den rette tonus og fremmer kredsløbet især i bughulen.
En interessant sammenhæng nævnes af den tyske læge Niels Krack, som påpeger at næsevejrtrækning giver en naturlig stimulering af næseslimhindens reflekszoner og derved er med til at regulere hele kroppen. (Niels Krack: Nasale Reflex-Therapie mit ätherischen Ölen, Haug, 1975).

Behandling af næseslimhinden
En sund næseslimhinde er forudsætningen for at kunne trække vejret med næsen. Her følger nogle ideer til hvordan man kan behandle den.
Næsens slimhinde innerveres via den femte hjernenerve, N. Trigeminus, som har et stort forgreningspunkt – ganglion trigeminale – der ligger i tæt relation til kæbeleddet (fig. 3). Så udover at behandle de klassiske zoner for næsen, bihuler, immunsystem, osv. er det en god ide at inkludere punkter for n. trigeminus og dens ganglion (fig. 4).
Vær opmærksom på at ganglion trigeminale også innerverer kæbemusklerne, så derfor kan spændte kæbemuskler påvirke n. trigeminus og dermed indirekte næseslimhinden. Udover at behandle kæbeområdet på foden er det en god ide at massere kæbemusklerne og bede klienten gøre det til en vane at gabe højt nogle gange i løbet af dagen.
Daglige næseskylninger kan anbefales ved kronisk irriteret næseslimhinde. Brug lunkent vand tilsat 1 tsk. havsalt til 1 liter vand (isotonisk).



Figur 3 Ganglion trigeminale og dens grene



Figur 4 Nervereflekspunkt for ggl. trigeminale


Hvordan trækker du vejret?
De fleste mennesker tænker ikke over hvordan de trækker vejret, det sker helt automatisk, og åndedrætsrytmen flyder upåagtet sammen med kroppens øvrige rytmer. Men hos folk med vejrtrækningsproblemer er det ofte bevidstheden der styrer rytmen – eller måske er der dybere sammenhænge der ændrer vejtrækningen og sekundært udvikler problemer i luftvejene. Hvordan bryder man sit vejrtrækningsmønster? Ved bevidst træning og brug af enkle åndedrætsøvelser kan man opnå store ændringer på forbløffende kort tid. Terapisystemer med åndedrættet i fokus findes i mange forskellige varianter, ofte i tilknytning til psykoterapi, men også (især i udlandet) som selvstændige terapier.

Lunger – tyktarm, en velkendt forbindelse
At tyktarmen har forbindelse til lungerne er velkendt for de fleste zoneterapeuter. Ifølge den kinesiske filosofi er lunge- og tyktarmsmeridianerne makkere og derfor gensidigt afhængige.
En anden interessant grund til at fokusere på tyktarmen er at en vigtig del af immunforsvaret findes her. Nyere viden har vist at op mod 80 % af vores immunceller findes i tyktarmen, så det er bestemt værd at have med i overvejelserne, når vi ved hvor vigtig en rolle immunologiske processer spiller ved de fleste problemer i luftvejene.
Alle slimhinder i kroppen kan opfattes som et samlet ”slimhindeorgan”. De epithelsceller der danner slimhinderne er udviklede fra de samme embryologiske stamceller (entoderm). Selvom de senere specialiserer sig som f. eks næse eller tyktarmsslimhinde bibeholder de en evne til at kommunikere og samarbejde. Derfor ser man ofte, at når der er slimhindeproblemer i næse, bronkier eller lunger, så er der det også i andre slimhinder i kroppen, f. eks tyktarmen.

Stræk dig – indvendigt!
Alle kender den frustrerende fornemmelse når man har behov for at trække vejret dybt, men ikke kan komme helt i bund, der mangler lige det sidste afgørende stykke. Omvendt kender de fleste også den velgørende følelse det er at trække vejret helt igennem, så lungerne bliver maksimalt udspilede.
Alle celler i kroppen hænger mekanisk sammen. Fra kernen i hver eneste celle strækker små fibre sig gennem cellen, ud gennem cellemembranen og smelter sammen med bindevævsstrøg og fascier, så kroppen udgør et mekanisk og dynamisk hele. De mekaniske træk- og trykpåvirkninger der opstår når vi trækker vejret forplanter sig derfor ud i hele kroppen. Man kan sige at ”åndedrætsbølgen” ruller ud i hver eneste afkrog af kroppen. Når vi så en gang imellem trækker vejret i bund kommer der en særlig stor bølge, som rusker grundigt op i os og frigør småblokeringer rundt omkring.

Eksperimenter med andre årsager
Som det forhåbentlig fremgår af denne artikel tegner der sig et billede af vejtrækningsproblemer som et meget komplekst område med et netværk af årsagssammenhænge på kryds og tværs.
Pladsen her tillader ikke at vi går i dybden med mange af de andre spændende emner der hænger sammen med vejrtrækningen. I Touchpoints efteruddanelseskursus ”Rundt om: Luftvejene” eksperimenterer vi også med forbindelser som: Lungernes indflydelse på syre/base balancen, psoas major og quadratus lumborum-musklerne og sammenhænge med rygproblemer, Scalener musklerne, nakken, diafragmas påvirkning af de indre organer, ligheden mellem hud og lunger, sammenhænge mellem de tre diafragmaer: Strubehoved, mellemgulv og bækkenbund, samspil mellem hjerte og lunger, osv.


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk