En over nakken...

 
Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - Maj 2004

At finde den direkte vej til problemet og at behandle det præcist, er for mange zoneterapeuter en ny måde at tænke på. Det er måske fordi vi er bedst til at behandle organproblemer og fordi de fleste af vores klienter kommer med kroniske problemer. Problemer i bevægeapparatet skal naturligvis også behandles ud fra et helhedssyn, men man kan i højere grad gå direkte til symptomet og behandle målrettet.

Nakken har en evne til at huske alle de stød, bump, vrid, langvarige spændinger og overbelastninger den har været igennem. Selv tryk og vrid under fødslen huskes af nakken.
Alle forbindelser mellem hovedet og resten af kroppen må nødvendigvis passerer gennem nakken og den har en meget større betydning for vores helbred og velbefindende end mange tror.
Vi kender alle forskellige talemåder om nakkeområdet: "At få noget smidt i nakken". "Være på nakken af hinanden". "Have øjne i nakken". "Være dum i nakken", eller "stivnakket", osv.
Det psykosomatiske aspekt fra nakken er også værd at bemærke. Mange menneskers reaktioner på stress sætter sig som nakkeproblemer.
Endvidere skal vi naturligvis ikke glemme nakkens meget komplekse opbygning, hvor især nervesystemet spiller en stor rolle, og her findes forklaringen på mange af de vanskelige, diffuse symptomer vi støder på i arbejdet.
Lad os gå lidt ...rundt om nakken:

Fig. 1

På illustrationen i figur 1 har vi forsøgt at sammenfatte nogle af de utallige elementer der påvirker - og påvirkes af - nakken.

Lad os først se på nakkens mekaniske funktion. For at den skal fungere godt kræves et godt samarbejde mellem et stort antal forskellige dele: hvirvler, facetled, discs, ledkapsler, ligamenter, muskler og bindevæv. På fig. 2 kan man få et indtryk af hvor mange små og større muskler der er involveret i at styre nakkens og hovedets bevægelser.

Fig. 2 De dybe nakkemuskler

Er musklerne "trigget"?
En meget enkel måde at danne sig et indtryk af musklernes tilstand er at trykke på musklens triggerpunkter. Som navnet siger viser et ømt triggerpunkt at musklen er trigget, eller med andre ord irriteret. Mange har tendens til at overse musklerne på siden af halsen, især m. sternocleidomasteodeus og scalener-musklerne. Overbelastning af disse muskler kan give udstrålende smerter i hovedet eller ned i armen.

Centralnervesystemet i nakken
En anden vigtig komponent i nakken er hjernestammen og rygmarven. Øverst i nakken ligger den nederste del af hjernestammen bekyttet af 1. til 3. nakkehvirvel. En dårlig funktion i dette område kan påvirke de vigtige funktioner i hjernestammen og omvendt. En stor mængde information som nervesystemet samler op rundt omkring i kroppen mødes og integreres øverst i nakken. Det drejer sig bla. om balanceinformation fra fodsåler og nakkeområde, føleinputs fra hele kraniet, sensorisk information fra diafragma, bug- og organhinder (via n. phrenicus), informationer fra det parasympatiske nervesystem (via. n. vagus). Problemer i alle disse områder kan derfor være medvirkende eller ligefrem udløsende årsag til smerter i nakkenområdet.

Arteria Vertebralis
En vigtig del af blodforsyningen til hjernestammen og hjernen kommer fra nakkearterien a. vertebralis. Den har et udsat forløb på halsen, hvor den løber igennem huller i alle halshvirvlernes tværtappe (se fig. 3). Ved fejlstillinger af halshvirvlerne, slidgigt, diskusprolaps og andre problemer kan kompromittere arteriens funktion og give symptomer som hovepine, svimmelhed, øresusen m.m.

Fig. 3 En typisk halshvirvel med rygmarven og spinalnerver

Forkert statik - den første hovedårsag
En uhensigtsmæssig kropsholdning der belaster nakken er den egentlige årsag til en lang række nakkeproblemer. Derfor er det nødvendigt at kunne instruere i hvordan man bedst muligt sidder og står så nakken belastes minimalt. Det er nødvendigt at se på personen som en helhed startende med fødderne og indøve en holdning eller statik, så man lærer at bære kroppen i musklerne istedet for -som mange gør - at hænge i leddene. Vi kan på det varmeste anbefale metoden Statikkorrektion udarbejdet af den kontroversielle, nu pensionerede fysiurgiske overlæge Flemming Vestberg (se henvisninger nederst).

Stress er behandlerens værste fjende
Stress er den anden hovedårsag til nakkeproblemer og den kan vi ikke fjerne med zoneterapien, men det er vigtigt at vide hvad stress gør ved musklerne. Det giver patienten en anderledes forståelse af hvorfor det er vigtigt at ændre sit stressmønster - og at det kan være umuligt at få et resultat med behandlingen før situationen er ændret.
Når vi er stressede er det autonome nervesystem ude af balance med for megen aktivitet i den sympatiske del. Det medfører for musklernes del at de små blodårer inde i musklerne trækker sig sammen og hvis stress-situationen varer ved påvirkes musklens stofskifte, affaldsstoffer hobes op og vævet bliver stift og ømt.
Den eneste udvej er afslapning af muskulaturen og her kan zoneterapi være med til at bryde den onde cirkel ved at afbalancere det autonome nervesystem.
Om personen er meget stresset får man selvfølgelig en ide om ved at spørge ud, men også ved at teste hvordan punkterne for det sympatiske nervesystem og binyrerne reagerer.

Den direkte vej til symptomet
Når vi har instrueret i betydningen af kropsholdning og stress, skal vi forsøge at finde den mest direkte vej til symptomet og at behandle det så præcist som muligt.
En oplagt mulighed er at behandle nakkens rygmarvsnerver. Disse nervereflekspunkter kan bruges både som diagnose og behandling (se figur 4). I tidligere artikler har vi beskrevet den specielle teknik der anvendes ved nervezoneterapi (se f.eks: Nerverefleksologi - en genvej).

Fig. 4 Nervereflekspunkter for nakkens spinalnerver

Yderligere information om nakkens tilstand kan man få gennem forskellige biomekaniske tests hvor bevægeligheden undersøges. Når nakken roteres i forskellige grader af fleksion og ekstension undersøges forskellige afsnit af halshvirvelsøjlen.

På billedet (figur 5) vises hvordan man tester præcis C5-C7. Hovedet bøjes bagover og drejes til skiftevis højre og venstre side. Ved hver bevægelse bemærkes hvor langt hovedet kan drejes og der spørges til evt. smerter. Herved fås et indtryk af facetleddenes bevægelighed og spændingen i muskulaturen på siden af halsen.
Testen for C5-C7 er specielt interessant fordi den også kan give et fingerpeg om en evt. diskusprolaps i nakken. Det er næsten altid mellem C5-C6 eller C6-C7 at diskusprolaps i nakken optræder. En diskusprolaps vil næsten altid give udstrålende smerter eller andre fornemmelser, som snurren, kulde eller muskeltræthed ud i en (oftest) eller begge arme. Ved denne test vil symptomerne ud i armen forværres hvis der er en diskusprolaps.

Fig. 5 Test af bevægelighed i C5-C7

Vi håber at have formidlet et indtryk af hvor vigtigt det er at tænke på nakken i forbindelse med mange forskellige helbredsproblemer. På Touchpoints kursus "Rundt om: Nakken" går vi i dybden med de mange spændende sammenhænge der involverer nakken.

Litteratur
Smerter i nakke, ryg og ben kan behandles med statikkorrektion, Flemming Vestberg, 1992, Borgens Forlag.
Smertefri med statikkorrektion, Flemming Vestberg, 2000, Forlag: F. Vestberg, Emiliekildevej 20, 2930 Klampenborg (Folkeudgave).


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk