Rundt om: Ledsmerter

 
Af Dorthe Krogsggard og Peter Lund Frandsen - September 2003

Ledsmerter bliver ofte fejlagtigt diagnosticeret som "slidgigt du må lære at leve med", derfor er det vigtigt at zoneterapeuten har en god viden om ledproblemer og hvad der kan gøres ved dem.

Næsten alle mennesker oplever med alderen at få ledsmerter i et eller andet omfang. De værste smerter opstår ofte i knæ og hofter. Hos mænd er det hofterne der hyppigst volder besvær.
Alle led slides gennem årene og det er medvirkende til at det kan være meget svært at stille den rigtige diagnose ved ledproblemer. Men alt for mange patienter affinder sig stiltiende med diagnosen "slidgigt du må lære at leve med". Heldigvis er der flere og flere med ledsmerter der forsøger andre muligheder. Den største del af zoneterapeuters patienter er faktisk folk med problemer i bevægeapparatet. Det kræver en stor viden hos zoneterapeuten at kunne behandle og forklare patienten om de mange forhold udover slidgigt, der kan være mulige grunde til ledsmerterne. Med baggrund i mange års erfaring med behandling af ledproblemer har Touchpoint sammensat et endagskursus i serien "Rundt om.....", der denne gang kommer rundt om hofte, lyske og iskias problemer.

Hvad er slidgigt egentlig?
Symptomerne på slidgigt (osteoartrose) er først og fremmest belastningssmerter og nedsat bevægelighed.
Typisk er den såkaldte smertetriade: Smerte ved startbevægelser, lettelse ved fortsat bevægelse og atter forværring ved langvarig bevægelse og belastning.
Ved slidgigt sker der degenerative ændringer i leddet. Bruskvævet som beskytter og smører ledfladerne bliver tyndere og mere usmidigt. Årsagen kan være mekanisk slid eller nedsat blodcirkulation i leddet (forkalkning). På et røntgenbillede kan man ikke se selve brusken, men man kan observere at ledspalten er blevet smallere og knoglevævet ændrer facon pga. de unormale tryk det udsættes for.


Røntgenbilleder af hofteled
Til venstre: normalt led. Til højre: tydelige slidgigtforandringer

Hvorfor gør det ondt?
Der er ingen nerver i ledbrusken, så smerterne må udløses fra andre strukturer med frie nerveender i og omkring leddet: F.eks ledkapslen, knogleendernes periost, sene- og ligamentfæster, musklespasmer eller tryk mod lednære nerver.

Er det nu også slidgigt?
Røntgenundersøgelser viser slidgigtsforandringer hos 85% af de 55-64 årige og hos næsten 100% i højere aldre. Samtidigt findes der efterhånden adskillige videnskabelige undersøgelser, som viser at selv led med meget svær slidgigt ikke behøver at medføre smerter.
Vi er derfor i en situation, hvor ledsmerter kombineret med positive røntgenfund nemt bliver rubriceret som slidgigt og behandlingen derfor indskrænkes til medicinsk smertebehandling, evt. blokader og i svære tilfælde kirurgisk behandling.

En mand med hoftesmerter
En 59-årig mand kommer til zoneterapeuten pga. hoftesmerter i venstre side. Han har gennem de seneste to år fået tiltagende smerter i hoften. Smerterne sidder dybt i hoften og stråler ud i lysken og medialsiden af låret. Det er værst ved belastning og især om morgenen. Er på det sidste begyndt at vågne om natten med smerter og uro i benene. Gik på efterløn for et halvt år siden, da det kneb med at passe arbejdet som vaskemaskinereparatør. Hans egen læge mener der er tale om slidgigt og har ordineret aflastning og smertestillende medicin, hvilket er svært da manden er en meget aktiv person. Røntgenbilledet viser tydelige ledforandringer. Blodprøverne er normale, hvilket med stor sandsynlighed udelukker reumatoid artrit (ægte gigt).
Test
Zoneterapeuten undersøger hoftens bevægelighed. Den er stort set normal bortset fra abduktion (udadførsel), som kun kan udføres 10-15 grader og straks fremkalder de velkendte hoftesmerter. Det kunne tyde på at problemet kan hænge sammen med adduktor-musklerne (lårets indadførere) og de er da også særdeles spændte og tilhæftningerne til bækkenet meget ømme.
Statik
Zoneterapeuten kigger også på mandens gang og holdning og bemærker hvordan han står med overstrakte knæ og kraftigt lændesvaj. Hun viser ham hvordan han kan stå og bevæge sig mere hensigtsmæssigt og han fornemmer med det samme at det letter på smerterne.
Medicinsk forklaring
Efter testen og den positive virkning af holdningskorrektionen, forklarer hun ham om de mange muligheder for hans hoftesmerters opståen og hvor usikker slidgigtdiagnosen kan være. Han bliver meget opsat på at gå videre med massage og zoneterapibehandling og på selv at gøre en indsats ved at øve sig i at ændre sin holdning og gangmønster og lave de øvelser han har fået af zoneterapeuten.
Zoneterapeutisk behandling
Også i zoneterapibehandlingen er det vigtigt at kunne angribe problemet fra flere sider. Ved behandlingen anvendtes en kombination af klassisk zoneterapi, zonesystemet på underbenet og nervezoneterapi.
Vi viser her et par eksempler fra behandlingen. Et punkt fra nervezoneterapien og et fra zonesystemet på underbenet.


Figur 1: Nerve-reflekspunktet for N. obturatorius
Denne nerve innerverer hofteleddet (sammen med N. femoralis) samt musklerne i lårets adduktor-gruppe. Punktet ligger bag den mediale malleol og påvirkes ved at trykke fremad (dorsalt mod ventralt), så man nærmest trækker malleolen frem mod tæerne.


Figur 2: Hofteleds-zone på underbenet efter Karl-Axel Lind metoden
Denne zone kan altid medtages ved problemer i hofteled eller bløddelene umiddelbart omkring leddet. Zonen findes lateralt på underbenet svarende til området på og lige omkring hovedet af fibula.

Opfølgning af behandlingen
Patienten fik behandlinger gennem to måneder, hvorefter han var stort set symptomfri. Han kommer nu regelmæssigt og får en behandling hver måned. Det kan, sammen med et par enkelte daglige øvelser og holdningskorrektionen, holde symptomerne nede - og vel at mærke uden brug af smertestillende medicin.
(Du kan læse mere om ledsmerter på www.gigtforeningen.dk  eller www.slidgigt.dk)

Information om kurset Rundt om: Hofte/lyske/iskias


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk