Din mave er klogere end du tror...

 

Af Peter Lund Frandsen og Dorthe Krogsgaard

Ny forskning viser at vi har to hjerner, den vi kender i kraniet - men også en i maven. Maven kan få en depression eller en maniodepressiv psykose. Denne spændende viden om fordøjelsens nervesystem åbner nye muligheder for at supplere klassisk zoneterapi med behandling af nervesystemet ved fordøjelsesproblemer.

Hvorfor får vi "sommerfugle i maven" før en optræden eller eksamen? Hvorfor giver dårlig fordøjelse ofte mareridt? Hvorfor er man begyndt at ordinere antidepressiv medicin mod mave-tarmsygdomme?

Indtil for nyligt har det været almindeligt accepteret at nervesystemet kan opdeles i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og det perifere nervesystem (hjernenervenerne, rygmarvsnerverne og deres udløbere). Nyere forskning viser at vi bliver nødt til at tilføje endnu en komponent, nemlig "mavehjernen" eller mere præcist "det enteriske nervesystem". Vi har to hjerner - kraniehjernen og "mavehjernen". De to hjerner er forbundet som siamesiske tvillinger, når den ene irriteres påvirkes den anden også.

Videnskaben underbygger alternativ viden
Denne viden er egentlig ikke så ny for alternative behandlere, som længe har vidst hvor vigtigt det er at indrage fordøjelsesystemet ved et væld af problemstillinger, nogle taler endda om at al regeneration udgår fra fordøjelseskanalen. Men det er spændende at denne viden nu underbygges af videnskaben. Et helt nyt forskningsfelt - neurogastroenterologien - er opstået. Den rivende udvikling drives især frem af penge fra medicinalindustrien, som selvfølgelig ser store muligheder i behandling af mave-tarmsygdomme med nye typer af nervemedicin, men ikke desto mindre kan de sammenhænge der opdages i høj grad udnyttes i den zoneterapeutiske behandling.

Lidt mavehjernefilosofi
At der er tætte forbindelser mellem fordøjelses- og nervesystemet har man kunnet aflæse i sproget i århundreder. Vi taler f.eks om at "fordøje ny viden". Man kan være "sulten på viden", og man kan minsandten også blive "mæt af information". Vi snakker også om "åndelig føde" og om at "fodre hjernen". På det mere psykologiske plan har vi talemåder som "at fordøje sine følelser", "det skal jeg lige tygge lidt på" eller "Jeg stoler på min mave".
Ser vi rent morfologisk på hjernen og maven er der jo også stor lighed mellem hjernens vindinger og tyndtarmens slyngninger, som bla. Hanne Marquardt har været inde på.


Figur 1: Formlighed mellem tarmslyngninger (A) og hjernevindinger (B)

Fordøjelsesproblemer hos ældre
Alle zoneterapeuter behandler fordøjelsesproblemer. En "Beskrivelse af zoneterapeuters klienter" fra 1993 viser at fordøjelsesproblemer er det næsthyppigste af de symptomer vi møder i klinikken kun overgået af problemer i bevægeappparatet.
Forstoppelse hos ældre mennesker, især kvinder, er et udbredt problem. Det kan være lidt vanskeligere at behandle hos ældre da mange faktorer er medvirkende, såsom manglende motion, for lidt vædske og for få grøntsager og frugt. Det letter heller ikke behandlingen at mange ældre tager forskellige og ofte vanedannende afføringsmidler.
Behandlingen af ældre og yngre med forstoppelse er i princippet den samme. Med den nye viden om "mavehjernen" er der nu åbnet for en ekstra dimension i behandlingen.

Behandling via nervesystemet
Ganske vist er lederen indenfor nerverefleksologi - Nico Pauli - fysioterapeut, men nerverefleksologien er ikke kun brugbar ved problemer i ryggen og andre steder i bevægeapparatet, den er i høj grad også en genvej ved behandling af organer. I både Trin I, II og III undervises i hvordan koblingen mellem organer og bevægeapparatet via nervesystemet bruges i behandlingen.
(Her kan du læse om kurser i nerverefleksologi).
Alle organer styres af nervesystemet derfor er det som zoneterapeut oplagt at supplere de klassiske organzoner med reflekspunkter der påvirker organernes nerveforsyning. Sidst i denne artikel viser vi nogle tips du kan afprøve i klinikken ved behandling af fordøjelsen/forstoppelse. Men først lidt mere om "mavehjernen".

Figur 2: Skematisk fremstilling af lagene i mave-tarmkanalens vægge. Nervevævet er farvet gult.

Mavehjernen og nervus Vagus
Mavehjernen findes i tarmsystemets vægge, hvor den ligger som to lag. Et mellem tarmvæggenes to muskellag og det andet lige under slimhinden. Det strækker sig gennem hele fordøjelseskanalen fra spiserøret til endetarmen.
Det har været gængs viden at fordøjelsessystemets overordnede aktivitet styres af det autonome nervesystem og at tarmvæggene indeholder nerveceller der koordinerer tarmenes æltende og fremførende bevægelser. Man har også vidst at tarmen af sig selv er i stand til at lave peristaltiske bevægelser hos hjernedøde patienter eller hos patienter der efter en ulykke har mistet nerveforbindelsen mellem tarm og hjerne.
Men det er først indenfor de seneste ti år man er blevet klar over hvor omfattende dette system egentlig er. Man har længe vidst at nervus Vagus (den vigtigste parasympatiske nerve der innerverer fordøjelessytemet) indeholder omkring 1000 enkelte nervefibre, men når man fornylig har prøvet at "tælle" antallet af nerveceller i tarmsystemet viser det sig at der er over 100 millioner. Det er flere end der findes i hele rygmarven! Hvis det sympatiske nervesystem og nervus Vagus styrer fordøjelsesprocesserne, hvad skal tarmene så bruge hundredetusinde gange så mange nerver til?

En deprimeret tarm
Den viden der indtil nu er indsamlet om "mavehjernen" eller "den lille hjerne" viser billedet af et selvstændigt arbejdende system. Det består af et komplekst netværk af nerveceller, receptorer, støtteceller og signalsstoffer, der på mange måder ligner hovedhjernen i sin opbygning. Mavehjernen overvåger og styrer alle aspekter af nedbrydning og optagelse af føden, men den har mange andre funktioner.
Den amerikanske forsker Michael D. Gershon har studeret forekomsten af kemiske signalstoffer (neurotransmittere) i tarmkanalen og opdagede at tarmen indeholder store mægder af stoffet serotonin. Før mente man at dette stof kun fandtes i hjernen, men det viste sig at 95% af kroppens serotonin faktisk befinder sig i fordøjelseskanalens nervesystem. Serotonin er bla. nødvendig for at opretholde en normal psykisk balance og menes at være involveret i depressioner. Derfor er man nu også begyndt at ordinere antidepressiv medicin mod mave-tarmsygdomme
Nu ved vi at samtlige af de dusinvis af signalstoffer og hormoner der findes i hjernen og rygmarven også er til stede i tarmen.

Mavedrømme
En interessant sammenhæng er iagttaget ved søvnstudier. Det er velkendt at hjernefunktionen under søvn foregår i en cyklus af ca. 90 minutters varighed. Under søvnen, hvor hjernen ikke modtager sansestimuli, producerer vi langsomme hjernebølger afbrudt af perioder med hurtige øjenbevægelser (REM-søvn). Nøjagtig det samme sker i tarmen, når der ikke er nogen føde at fordøje. Tarmens muskulatur laver langsomme sammentrækninger som afbrydes af hurtige muskelbevægelser. Også det foregår i 90-minutters intervaller.
Det er nærliggende at de to hjerner også påvirker hinanden under søvnen. Det er f.eks almindeligt at mennersker med forskellige tarmproblemer meget ofte har søvnbesvær eller urolig søvn.

Hvordan behandler man mavehjernen?
På grund af placeringen af det enteriske nervesystem i mave-tarmkanalens vægge vil man helt automatisk behandle det samtidig med at man behandler fordøjelsessystemets zoner, men med den nye viden har vi fået nogle flere muligheder for at forstå og udnytte sammenhænge mellem fordøjelsen og resten af kroppen.

En mere præcis behandling kan man få via nerverefleksologien, hvor man kan gå ind og påvirke de sympatiske og parasympatiske nerveforbindelser mellem hjerne og mavehjerne. Som eksempel har vi her udvalgt et par vigtige punkter (se figur 3):

 

 
  • Den parasympatiske forbindelse behandles via nervereflekspunktet for n. vagus.

  • De sympatiske forbindelser til mavehjernen kan nås via ganglion coeliacum og ganglion mesentericum superior og inferior.
    Det er de såkaldte prevertebrale ganglier, som er nogle store udfletninger af sympatiske nervetråde, der spinder sig rundt om de store arterier i bughulen og følger dem ud til organerne.

Figur 3: Udvalgte nervereflekspunkter for kommunikationen mellem hjernen og mavehjernen


Som altid ved nerverefleksologi benyttes en særlig behandlingsteknik med statiske tryk (se artiklen "Nerverefleksologi - en genvej")

Der offentliggøres hele tiden nye forskningsresultater, som afdækker flere af det enteriske nervesystems hemmeligheder, så det er med garanti ikke sidste gang vi hører om vores "anden hjerne".

Tænk på mavehjernen næste gang du behandler en tyktarmszone!

 

Fakta om mavehjernen

  • Indeholder 100 millioner nerveceller

  • Indeholder støtteceller af astrocyt-typen, der ellers kun findes i hjernen

  • Har receptorer for mekaniske bevægelser og kemiske stoffer

  • Indeholder alle neurotransmittorer som også findes i hjernen

  • Fungerer selvstændigt

  • Kommunikerer med hjernen via det autonome nervesystem

  • Påvirkes af nervemedicin

  • Kan få en "depression" eller "maniodepressiv psykose"

 
Henvisninger
  • Kurser i nerverefleksologi: Arrangeres af Touchpoint
  • Hansen, Mark Berner: Neurogastroenterologi, BookPartner, 2002
  • Gershon, Michael D.: The Second Brain: A Groundbreaking New Understanding of Nervous Disorders of the Stomach and Intestine, Perennial Press, 2000
  • Pauly, Nico: Kompendium i Nervezoneterapi Trin I-III, Touchpoint, 2002
  • Lewis, Ricki: Birth of a Discipline, The Scientist 10[10], May 13, 1996


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk