Flere zonesystemer - bedre resultater

  

Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - Oktober 2002
 

Forskellige zonesystemer fortæller om kroppen på forskellig måde - det viste den finske zoneterapeut og underviser Anna-Kaarina Lind for første gang danske zoneterapeuter på et seminar i Danmark i 2001.
Vi har altid masseret og trykket på underbenene som en del af behandlingen, de ligger jo bekvemt lige foran os, men uden viden om at underbenene faktisk gemmer på et selvstændigt og spændende zonesystem.
I september 2003 gæster Anna-Kaarina Lind igen Danmark og fører os videre ind dette omfattende zonesystem. For dem der endnu ikke har stiftet bekendtskab med metoden gentages seminarernes første trin.


På seminarernes trin I introducerer Anna-Kaarina Lind blandt andet nogle nye knæzoner og i det følgende vil vi fokusere på behandling af knæproblemer og vise hvordan man med fordel kan kombinere viden om flere forskellige zonesystemer og dermed gøre behandlingen mere effektiv.

I Finland er basisuddannelsen til zoneterapeut baseret på den såkaldte Karl-Axel Lind metode, som indeholder flere forskellige zonesystemer. Den klassiske fodzoneterapi efter Ingham/Marquardt indlæres som et supplement. Det er en interessant tanke, at der i et andet nordisk land, findes en så veletableret og anderledes opfattelse af zoneterapien.
Karl-Axel Lind's system I minder meget om det klassiske zonesystem med kroppen reflekteret i fødderne, men med visse interessante forskelle. På figur 1 vises zonerne for over- og underekstremiteterne efter dette system.

 
 
Figur 1: Over- og underekstremiteter i Karl-Axel Lind system I


I system II er hele kroppen afbildet i underben og fødder, sådan at hovedzonerne dækker fødderne og resten af kroppen ligger op ad underbenet med rygsøjlen medialt og ekstremitetszoner lateralt. Zoner for knogler og led findes direkte på fibula, mens den tilhørende muskulatur svarer til bløddelene omkring fibula. Figur 2 og 3.


 
Figur 2: Ansigtszoner i Karl-Axel Lind system II

 


Figur 3: Ekstremitetszoner i Karl-Axel Lind system II

Konkurrence mellem zonerne
Her har vi altså to forskellige zonesystemer, der begge omfatter fødderne. Det giver anledning til nogle interessante overlap, som kan udnyttes terapeutisk. Ser vi på knæzonerne viser det sig at knæzonen i system I falder sammen med zonen for kæbeleddet i system II. Ifølge Anna-Kaarina Lind opstår der her en situation, hvor kæbeled og knæ konkurrerer om den reflektoriske energi. Hvem der sejrer, afhænger af hvilken funktion der er vigtigst for kroppen. I dette tilfælde kan man sige at tyggefunktionen er vigtigere end gangfunktionen, så kæbeleddet får højeste prioritet.
I praksis viser det sig ved at problemer i kæbe/tyggefunktion forbløffende ofte hænger sammen med problemer i knæene. Især ved kroniske knæproblemer kan det være en god ide at spørge ud om kæbeleddet, tygning, tænderskæren om natten, m.v.

Fem knæzoner
Fordi knæproblemer ofte er meget komplekse med mange medvirkende faktorer er det vigtigt også at kunne angribe problemet zoneterapeutisk fra mange forskellige vinkler.
Flere zonesystemer giver bedre resultater og sammenfatter vi de nye knæzoner med de velkendte har vi faktisk rådighed over mindst fem zoner, hvor knæene kan behandles. (Udover dette findes der forskellige teorier om supplerende og indirekte zoner til behandling af knæene). Se Figur 4.


Figur 4: Fem knæzoner

Vurdering af knæproblemet
En ting er selve behandlingen og knæzonerne, men inden man når så langt er der en række andre forhold omkring knæene man bør tage med i sine overvejelser og evt. diskutere med klienten.
At have ondt i knæene er et meget udbredt problem idag - og et vanskeligt problem at diagnosticere. Ofte må folk nøjes med diagnosen diffuse knæsmerter.
Knæleddet er et meget stærkt og stabilt hængselled, men også meget komplekst i sin opbygning og det påvirkes af mange faktorer. Især de nærmest beliggende led influerer på knæleddenes funktion. Gamle forstuvninger eller andre skader i anklerne påvirker knæene ligesom problemer i hofteled/bækken uværligt vil afspejle sig i knæene.
Mere generelt er knæene også påvirket af ryggens og nakkens tilstand - ja af hele kroppens statik.
 
Det er en god ide at forsøge at danne sig et indtryk af klientens bevæge/gangmønster. Man kan bede klienten om at gå op og ned ad gulvet. Kig på holdningen, helt fra nakken og ned til fødderne. Spørg ud om eventuelle problemer i nakke og ryg. Lav gerne tests af bevægeligheden i nakke og ryg. Vær særlig opmærksom på anklerne. Hvordan er fodstillingen? Mange klienter med knæproblemer falder f.eks indad på fødderne. Det kan give irritation af muskeltilhæftninger ved knæet, slid og andre knæproblemer.
 
Mange af de såkaldte "diffuse" problemer i knæet skyldes en inflammationsreaktion på grund af forkert brug af en eller flere sener eller muskler.
Det er en forudsætning for et holdbart resultat af den efterfølgende zoneterapibehandling, at klienten gøres opmærksom på disse ting og får vist øvelser til at korrigere de forkerte kropsstillinger.
Udover de "diffuse" knæsmerter, som er dem vi oftest møder i klinikken, er der naturligvis også traumatiske skader på knæet. Her er det en god ide at anbefale at få foretaget en ultralydscanning af knæet. Mange bliver spist af med en røntgenundersøgelse, som ofte er utilstrækkelig, fordi den ikke giver et ordentligt billede af knæets bløddele.

"At stå på egne ben"
Knæene indeholder information om vores ophav. Det latinske ord for knæ er "genu", som også betyder generation. Den samme forbindelse findes på flere andre sprog. Selv på finsk er knæ og generation sammenkoblet: Knæ = polvi og generation = sukupolvi.
Ifølge Anna-Kaarina Lind påvirkes knæene af vores mentale tilstand. Store følelser som, sorg, had, og angst kan belaste knæenes tilstand. Men knæene er også dem, der gør "at vi kan stå på egne ben" og "at vi kan bevæge os ud i verden" - vendinger som symbolsk knytter knæene og mental styrke sammen. Til og med kærligheden kan få knæene til at knirke!

Når knæene er genstridige
Hos nogle klienter, især ældre mennesker med slidproblemer, kan det være vanskeligt at afhjælpe årsagen til knæproblemet. Det kan da være nødvendigt udelukkende at give smertestillende behandlinger. Anna-Kaarina Lind siger: "Som fysioterapeut har jeg anvendt zoneterapien meget som smertestillende behandling. Smerterne kunne nogle gange være så stærke, at det gjorde fysioterapien umulig. En af bivirkningerne ved smertestillende medicin er der en øget risiko for at man overtræner en overbelastet muskel og derved forværrer problemet - man kender ikke sin smerte med smertestillende medicin. Med zoneterapi som smertelindring kan man på en blid måde få smerten under kontrol.
Smertebehandling med zoneterapi er en speciel teknik, som Anna-Kaarina har specialiseret sig i. Det kommer hun ind på under kursets Trin II.
Andre emner på seminarerne er: Benets reflekssystem, nakkeproblemer, foden på foden, stress og kronisk træthedssyndrom, spædbarnskolik, 10 chakrarelaterede reflekspunkter, detaljerede punkter for sanseorganer, o.a.


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk