Indiske teknikker i Danmark

 
 Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - Januar 2009

”I de kommende år tror jeg brugen af marmapunkter fra traditionel indisk medicin vil blive mere udbredt og udviklet i vesten, især blandt de energibaserede behandlingsformer som massage og zoneterapi. Som erfarne behandlere kan vi forøge effektiviteten af vores arbejde ved at indarbejde viden fra oldtidens Padabhyanga teknik. Ved at kombinere disse to holistiske metoder mangedobles effekten af begge” - udtalte Australske Sharon Stathis ved sit besøg i Danmark i 2007.

Nu kommer hun til Danmark igen. I maj måned i år underviser hun på to uafhængige to-dagskurser i teknikker på hhv. fødder og hænder. Kurserne er åbne for alle typer behandlere.
I vesten flytter den behandlingsmæssige filosofi sig tydeligvis i retning af mere energibaseret tankegang og praksis. Mange har i årevis været inspireret af den kinesiske tradition (TKM) og integreret noget af filosofien i behandlingen. Den gamle indiske filosofi Ayurveda er nu også ved at blive en kendt behandlingsform i vesten, og flere og flere tager på helbredende ophold på Ayurveda centre i Indien.

Den vitale energistrøm
I det ayurvediske system cirkulerer energien i tre overordnede strukturer: chakra’ene, nadi’erne og marmapunkterne. Livsenergien (prana) strømmer fra chakraene og ud i kroppen gennem mikrokanaler, nadi’er, der kan sammenlignes med de kinesiske meridianer. Langs nadi’erne findes de særligt energirige marmapunkter, 117 ialt, som understøtter energistrømmen.
14 af nadi’erne er overordnet de øvrige og ifølge Yoga systemet udspringer disse 14 nadi’er fra rodchakraet.
Hver nadi har et tilhørende punkt eller åbning et sted på huden.

Ayurveda zoneterapi og massage
Sharon Stathis har som den første kombineret den gamle Ayurveda filosofi med moderne zoneterapi. Metoden praktiseres nu i 15 lande og er blevet et kendt begreb indenfor faget, men fordi den er forholdsvis nem at lære, tilbydes den til alle slags behandlere.
Ayurveda teknikker på fødder og hænder består af massageformen Padabhyanga, behandling af Marmapunkter, brug af enkelte essentielle olier og behandling med den fascinerende Kasa-skål teknik.

To vigtige punkter
To af nadi’erne er særligt interessante på grund af deres placering på hænder og fødder. Yashasvati er nadi’en der ender på højre hånd og fod. Hastijivha ender på venstre hånd og fod. Disse nadi’er forsyner henholdsvis højre og venstre kropshalvdel og tilhørende lemmer med prana.
De primære ”åbninger” for disse nadi’er findes for enden af tommelfingre og storetæer, med sekundære punkter på spidserne af de øvrige tæer og fingre.
Forsimplet udtrykt, men meget brugbart i praksis, vil behandling af højre tommel og storetå støtte energistrømmen i højre side af kroppen og vice versa.
 



Yashasvati nadi (rød) og Hastijivha nadi (blå)

Ayurveda og fordøjelsen
I Ayurveda medicin siger man ”En god fordøjelse holder al sygdom fra livet” Med den nyere viden om at 70-80% af vores immunceller er placeret i tarmene, forstår vi bedre den gamle påstand. Fordøjelsen er ikke kun sæde for optagelse af næring og udskillelse af affaldsstoffer, men også i høj grad for kroppens forsvars og reparationsmekanismer.
Lad os tage et kig på hvordan Ayurveda teknikkerne kan integreres ved behandling af fordøjelsesproblemer.

Teknikker for fordøjelsen
Padabhyanga: Man starter med at varme fødderne op med denne utroligt energigivende massageform som også stimulerer det lymfatiske flow. Man arbejder fra lateral mod medial og fra oversiden mod undersiden. Der bruges sesamolie ved massagen.

De to vigtigste nadier: Yashasvati and Hastijivha (se ovenfor) behandles på spidsen af storetæerne og tommelfingrene, hvorved energien i hele kroppen ”kickstartes”.

Kasa-skål: Den lille metalskål varmes godt op ved at terapeuten gnider den i sin håndflade. Klientens fodsåler og håndflader masseres i et par minutter, det afbalancerer pitta og vata (to energiformer i Ayurveda) og virker udrensende. Det giver en helt speciel afslapning og velvære, samtidigt med at området for tarmsystemet bliver grundigt stimuleret.



Sharon Stathis arbeder med kasa-skålen

Marmapunkter: De kraftige energipunkter regulerer prana, hjælper kroppen til at opretholde homøostase og beroliger tanker og følelser. Det er bedst at bruge tommelfingeren, der iflg. Ayurveda formidler kraftigst energi. Der bruges cirkulære, hurtige men lette bevægelser, vigtigt at bruge olie så friktionen foregår uhindret.

Kurchashira: Ved fordøjelsesproblemer er det især marmapunkterne Kurchashira som er aktuel, de er lokaliseret to steder på både fødder og hænder. Ved punkterne på hænderne og ved de to parallelt beliggenheder punkter ved anklerne kan begge punkter masseres med begge tommefingre samtidigt.



Kurchashira-punkterne på hænder og fødder

Essentielle olier: I Ayurveda ville man tilsætte sesamolien en essentiel olie som er speciel god for klienten og god ved fordøjelsesproblemer. Arbejder man med essentielle olier er det oplagt at inkludere det i terapien.

De ovennævnte teknikker integreres fint med klassisk massage eller zoneterapi. Man kan starte med dem eller gøre det undervejs i behandlingen.

Uden at være bevidste om det har vestlige behandlere i årevis arbejdet med teknikker der stimulerer krop/sjæl på meningsfulde måder efter de indiske traditioner. Der er stadig meget at udforske om de energimæssige komponenter i vores arbejde. Viden om nadi’er og marmapunkter er blot en enkelt” – siger Sharon Stathis.

Mød Sharon på video på hendes egen hjemmeside: www.ayurvedicreflexology.com hvor du også finder mere uddybende information (på engelsk).


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk