Sacroiliacaleddet – En station på kroppens muskeltogbane

 
 Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - December 2006

At problemer med en muskel ét sted i kroppen kan give symptomer et helt andet sted er velkendt, men en egentlig kortlægning af de såkaldte muskelfunktionskæder som styrer dette fænomen er noget nyt.
For at udnytte disse sammenhænge i behandlingen kræves en god forståelse af alle bevægeapparatets forskellige dele – lige fra fødder til nakke. Med den samlede viden er man i højere grad i stand til at behandle et problem i bevægeapparatet ud fra et helhedssyn og mindre fristet til at nøjes med symptombehandling.

Hvad blev der af bindevævet?
Anatomien begyndte som en del af lægevidenskaben at udvikle sig for alvor i det 15. og 16. århundrede da den romersk-katolske kirke opgav et forbud mod at dissekere afdøde. Under dissektionerne frilægges muskler, kar, organer, osv. ved at bindevævet skæres og skrabes væk så man får frit udsyn til de større strukturer. Bindevævet opfattedes som noget ubestemmeligt, rodet fyld som skulle fjernes for at man kan få overblik over den ”rigtige” anatomi.
Denne holdning har holdt sig helt op til vores tid, hvor bindevævet i stor udstrækning ignoreres. Anatomiske lærebøger og atlas’er viser kun sjældent billeder af bindevæv og fascier.
Bindevævet har mange vigtige funktioner, en af dem kan aflæses af navnet: Det binder ting sammen!

Kroppens muskeltog
I musklerne er de enkelte muskelceller omgivet af fine strøg af bindevæv, som samler sig i større og større flader for til sidst at danne fascierne, der omslutter hvert muskelindivid og fortsætter ubrudt fra muskel til muskel.
For at forstå princippet i musklefunktionskæderne kan man prøve at forestille sig bevægeapparatet som en række linjer der løber gennem hele kroppen. De enkelte muskler strækker sig typisk mellem et udspring på én knogle og en tilhæftning på en anden knogle, men herfra fortsætter linien ofte i en ny muskel eller et ligament. Muskelfunktionskæderne binder fjerntliggende dele af kroppen sammen og ”mellemlander” undervejs på passende knoglefremspring.
Dette princip er beskrevet detaljeret i bogen Anatomy Trains, hvor forfatteren bruger togbaner, skinner, stationer, skiftespor osv. som metafor for delene i muskelfunktionskæderne.

Sacroiliacaleddet
Sacroiliacaleddet (SI-leddet) udgør den vigtige forbindelse mellem rygsøjlen og bækkenet.
SI-leddet er en vigtig del af soklen som den tungeste del af kroppen hviler på. Er der skævheder i soklen vil de fleste konstruktioner der bygges på det slå revner. Leddet overfører store kræfter til benene, men har kun en ganske lille bevægelighed på 4-8 mm. Bevægelserne foregår som små vippebevægelser omkring en tværgående akse gennem 2. sakralhvirvel.
På grund af de store kræfter som påvirker leddet skal der kun små skævheder eller fejlstillinger til at udløse irritation og smerte i området. Hyppige årsager omfatter uhensigtsmæssig kropsholdning, skævhed i ryggen og hormonelt betinget bækkenløsning.


En interessant muskelfunktionskæde løber spiralformet gennem kroppen og binder bl.a. SI-leddet sammen med fodsålen. På fig. 1 ses hvordan linien starter ved korsbenet hvor ligamentum sacrotuberale (1) udspringer. Dette meget stærke ligament er med til at holde SI-leddet sammen og hæfter på siddeknoglen, tuber ischiadicum (2). Linien mellemlander altså her og fortsætter som den laterale hasemuskel - m. biceps femoris (3), som ender på hovedet af lægbenet - fibula (4). Herfra går linien over i m. peroneus longus (5), der løber ned langs underbenet og svinger sig bag om laterale malleol og ind under foden hvor den hæfter på begge sider af leddet mellem 1. metatarsal og 1. kileben

<- Fig. 1 Linien der binder SI-leddet og fodsålen sammen.

Behandlingsmuligheder
En helhedsorienteret behandling af problemer i SI-leddet bør omfatte en grundig analyse af mulige årsagssammenhænge. Her kan den netop beskrevne muskelfunktionskæde være med til at give inspiration: Spørg til fodproblemer, f.eks. ved basis af 1. mellemfodsknogle hvor m. peroneus longus hæfter; gamle eller nye knæproblemer, hoftesmerter. Sidder/står personen på samme måde og laver den samme bevægelse mange gange hver dag?
Man kan med fordel massere muskelkædens forløb og arbejde med at løsne spændinger i fascierne og man kan selvfølgelig arbejde med de samme strukturer som zoner på fødderne.
Her viser vi en effektiv zone for SI-leddet efter Hanne Marquardt (fig. 2).


Fig. 2 Fodzoner for korsbenet, SI-leddet og hoftebenet ifølge Hanne Marquardt. (© Touchpoint)

For at få et indtryk af om SI-leddet er overbelastet kan man palpere et bestemt område hvor leddet ligger tilgængeligt (fig 3): Find først hoftekammens bagerste ”hjørne” (spina iliaca posterior superior) som er nemt at mærke fordi huden her er stramt bundet ned og ofte kan man se et ”smilehul”. Herfra bevæger man sig ca. en fingersbredde ned (distalt) og er nu over SI-leddet. Hvis leddet er irriteret evt. inflammeret vil et fast tryk med en finger give en distinkt ømhed.


Fig.3 Palpering af sacroilliacaleddet.

Problemer i bevægeapparatet – Et uopdyrket felt for zoneterapeuter???
Traditionelt er zoneterapeuter ikke så gode til at behandle problemer i bevægeapparatet, vi er ofte bedre rustet når det handler om de indre organer.
I grunduddannelsen fokuseres en del på de meridianstyrede muskler, men mange savner mere information om sammenhængene i bevægeapparatet.
Begrebet muskelfunktionskæder har været en af mange inspirationskilder i udviklingen af Touchpoints efteruddannelsestilbud ”Rundt om bevægeapparatet” hvor vi kommer hele kroppen rundt.

Litteratur
Thomas W. Myers, Anatomy Trains, Churchill Livingstone, 2001
D. Krogsgaard og P.L. Frandsen, Kompendiet Rundt om: Ryggen, Touchpoint, 2006


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk