Bid tænderne sammen og få hovedpine!

  
Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen - September 2006 


En almindelig udtryksmåde lyder: ”Bid tænderne sammen, mand” eller ”Hun bed tænderne sammen og holdt ud” Det kunne i mange tilfælde erstattes med ”Bid tænderne sammen og få hovedpine!” Mange mennesker spænder i kæbemusklerne uden at vide det og ofte skyldes hovedpine noget så enkelt som kæbespændinger.

 

I den stressede hverdag er der for flere og flere en god grund til at ”Bide tænderne sammen og holde ud” Det giver hos mange kroniske spændinger i kæbemusklerne.
Når du har en patient med tilbagevendende hovedpine er det en god ide altid at spørge patienten om kæbespændinger og andre kæbeproblemer. Selv om svaret er negativt så prøv alligevel at checke kæbemusklerne ved at palpere dem – og bed gerne personen om at åbne og lukke munden imens. Mange bliver forbavsede over hvor ømme deres kæbemuskler er og hvor lidt de egentlig kan gabe op.

Kæbespændinger og psoasmusklen
Findes kæbespændingerne kun i den ene side kan de skyldes nuværende eller tidligere tandproblemer, men det kan også pege på en kompensation for et strukturelt problem et andet sted i kroppen. Der er mange måder dette kan hænge sammen på, og det er for omfattende i denne artikel at gå dybere ind i problematikken, men prøv at teste psoasmusklen. Er den spændt kun i den ene side har du allerede et godt spor at gå videre med. Se evt. hvordan i artiklen Rundt om: Psoasmusklen

Kæbeleddets partnere
For at behandle/afslappe kæbemusklerne kan det være en god ide at tænke på de andre store led i kroppen. Spørg ud om - og undersøg spændinger/problemer i ankelled, knæområde og hofter. Gå videre op mod kæberne via skulderled, skulderåget foran og bagpå og nakken. M. sternocleidomasteodeus (SM-musklen) hæfter tæt ved kæben og er ofte spændt. Den er vigtig at inkludere i behandlingen af kæbespændinger.

Behandling
De følgende zoner/punkter kan være en god ide at afprøve og medtage i behandlingen hvis man finder belastninger:

  • rygsøjlen, både lokal behandling og zoneterapi
  • udvendige malleol, som også repræsenterer hofteområdet
  • knæ
  • skulderled og skulderåg
  • nakke og SM-musklen
  • behandling af stress – autonome nervesystem

Til sidst massage af kæbemusklerne inklusive triggerpunkter og behandling af kæbezonerne. Se illustrationerne.

Zoner for kæbeleddet efter Hanne Marquardt (© Hanne Marquardt)



Zone for kæbeleddet efter Karl-Axel Lind system II, hvor hovedet afspejles i hele foden
(© Touchpoint med tilladelse fra Anna-Kaarina Lind, Medika Nova, Finland)


Udvalgte triggerpunkter og typisk smerteudstråling for tyggemusklerne A) M. masseter og B) M. temporalis
(© Touchpoint)

Udspænding af kæbemusklerne
Udover at behandle med zoneterapi er det meget vigtigt at give patienten en udspændingsøvelse for kæbemusklerne med hjem. Bed personen lave gabeøvelser flere gange dagligt. Udspændingen skal ikke gøre ondt, kun lige til smertegrænsen, gør det ondt låser musklen og man får intet ud af øvelserne.

På Touchpoint seminaret ”Rundt om: Hovedpine og migræne” vil sammenhængen mellem kæbespændinger og hovedpine være en del af kurset. Denne forbindelse er spændende at arbejde med og ofte en meget enkel måde at kurere hovedpine på. Læs mere her ->


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk