Insulin – et tveægget sværd


Af Mia Damhus og Karen Kaae - Maj 2009

Et måltid, der næsten udelukkende består af stivelse, giver hverken energi eller næring nok. Og frem for alt får det vores blodsukker til at stige alt for voldsomt.
Et stærkt svingende blodsukker kan føre til et kronisk højt indhold af insulin i blodet og det kan ende i insulinresistens. På kurserne ”Mad som Behandler” er insulinproblematikken et gennemgående tema fordi det er involveret i de allerfleste helbredsproblemer. Det er vigtigt som behandler at kunne forklare patienterne hvordan insulin reagerer og hvordan det kan stabiliseres.

  • når vi spiser, stiger blodsukkeret, og der sendes et signal til bugspytkirtlen om at producere insulin, der skal sluse sukkeret ind i cellerne.
     
  • hvis vi altid spiser mad, der får blodsukkeret til at stige hurtigt og meget, produceres der meget insulin, og indholdet af insulin i blodet vil gennemgående være højt. Det kan føre til at cellerne nedsætter deres følsomhed for insulin for ikke at blive overstimulerede – det er den tilstand, der kaldes insulinresistens.
     
  • insulinresistens kan også opstå udfra et normalt blodsukkerniveau. Det kan så enten være fordi der er noget i vejen med insulinet, med de stoffer, der sidder på cellemembranen, som skal tage imod insulin og sukker, eller med cellemembranen.
     
  • ved insulinresistens kan insulin ikke længere transportere sukkeret ind i cellerne. Resultatet er, at cellerne ikke får sukker nok. De fortsætter derfor med at sende signaler til bugspytkirtlen, der producerer stadig mere insulin.
     
  • på et tidspunkt kan selv et højt insulinniveau ikke holde blodsukkeret reguleret, og blodsukkeret bliver så højt, at nyrerne ikke kan holde sukkeret tilbage. Det ryger ud med urinen og man har ’type 2 diabetes’.
     
  • før insulinresistens bliver til diabetes kan det høje insulinindhold give træthed (for lidt energi til cellerne), højt blodtryk, højt kolesterol, menstruationsforstyrrelser og mange andre symptomer.
     
  • insulinresistens er ikke alene et blodsukkerproblem, det kan også skyldes mangel på næringsstoffer og motion. Mangel på essentielle fedtsyrer, krom, magnesium, B3 og andre næringsstoffer kan være årsag til dårlig effekt af insulinet.
     
  • motion øger cellernes følsomhed for insulin.

Model af et insulinmolekyle

Insulin og barnløshed
Kludder i kønshormonerne starter tit tidligt.
Når 13-årige piger har menstruationssmerter, fordi de får for lidt fedt og måske samtidig mangler magnesium og B6-vitamin, får de ofte P-piller mod smerterne. ’Pigerne’ har måske levet alt for fedtfattigt, drukket for meget cola og spist for meget toastbrød. Med andre ord, de har fået for mange af de hurtige kulhydrater og for lidt næring. Det kan give insulinresistens og skabe ravage i kønshormonerne.
Når insulinindholdet i blodet altid er højt, begynder insulin nemlig at påvirke kønshormonerne. Det sender signal til kvindens æggestokke om at lave mere mandligt og mindre kvindeligt hormon. Og det kan f.eks. resultere i PCOS, polycystisk ovariesyndrom. Det betyder, at der dannes cyster på æggestokkene, som gør kvinderne ufrugtbare.
Mindst halvdelen af de kvinder, der kommer på fertilitetsklinikkerne for at blive kunstigt befrugtet har PCOS. Og de får ikke altid tilstrækkelig råd og hjælp til den kostændring, der kan hjælpe dem.

Insulin og maskuline kvinder
Når insulinproduktionen er så høj, at den øger produktionen af mandlige kønshormoner, ændrer vi også udseende.
Kvinderne ændrer figur, får mere æblefacon end pærefacon. Vi får hår i bikinisnittet, langt ud over hvad, vi synes, er sjovt. Vi kan få bakkenbarter, hår på overlæben og en dybere stemme.
Og når vi kommer i overgangsalderen, kan problemerne forværres.
Når produktionen af kvindelige hormoner falder, vil det i sagens natur opleves voldsommere, hvis vi i forvejen ligger lavt på de kvindelige hormoner.

Insulin og vægt
Det høje insulinindhold gør det ikke alene svært at styre sulten, det vil også påvirke stofskiftet.
Stofskiftet falder, og det gør det selvfølgelig helt umuligt for kvinderne at tabe sig.
Bare en lille smule godt fedt i måltiderne dæmper stigningen i blodsukkeret, fordi fedtet bremser tømningen af mavesækken, vi har oplevet at mange kvinder blive lettede over kostrådene og kaster sig over ‘det forbudte’ fedt. De mangler simpelthen gode fedtsyrer, når de i årevis har levet under et slankeregime af ’hvidt brød og salat uden dressing’.
Vi bliver aldrig rigtigt mætte på et måltid, der stort set kun består af stivelse.
Vi råder dem til at spise groft knækbrød med jordnøddesmør, pesto, avokado, humus, fede fisk eller æg. Mandler og nødder. Og at hælde gode olier over salaten.

Insulin og kolesterol
En kreds af vægtige fagfolk i Danmark repræsenteret af dr. med. Uffe Ravnskov kalder hele kolesterolproblemet en myte. Kolesterol øges ved forhøjet insulin. Hvis man sænker kolesteroltallet medicinsk uden at gøre noget ved insulinproblematikken, er klienten ikke hjulpet optimalt. Langt mere elegant er det at angribe det virkelige problem, årsagen til det forhøjede insulin og dermed både sænke kolesterol og andre vigtigere risikoparametre.

Insulin og psyke
Blodsukkerudsving, insulinresistens og forhøjet insulin hænger tæt sammen med spisemønstre og mæthedoplevelse. Faktisk har insulin også effekt på centralnervesystemet. På Center for Ernæring og Terapi inddrages den ernæringsmæssige dimension som en del af årsagsmønsteret til psykiske problemer. En ændring af kostens sammensætning og brugen af stimulanser som tobak, alkohol og sukker kan være en vigtig del af det, der hjælper personen videre i sammenhæng med den terapeutiske proces. Tankers og følelsers betydning i forhold til mad- og stimulansindtagelse er kendt viden. Følelser, der er svære at rumme eller udtrykke, kan give behov for stimulanser og mad, det kan give reaktioner som depressivitet og angst, uklarhed, tvangstanker, osteklokkefornemmelse, kontaktløshed, forvirring og hyperaktivitet vekslende med depressiv opgivenhed og håbløshed. Virkningerne skal hos den enkelte ses i sammenhæng med den personlige historie.
Insulin og stress
De fleste opfatter næppe stress som særligt kostrelateret. Imidlertid giver kostregulering muligheder for at mindske skadevirkninger af oplevet stress. Den tavse stress kan i høj grad hænge sammen med kost og fysiologi. Eksempelvis ledsages et øget niveau af insulin af et øget niveau af langtidsstresshormonet kortisol.

Insulin og sport
Et moderat og stabilt insulinniveau forebygger inflammatoriske tilstande i muskler og led. Musklernes evne til at omdanne fedt til energi stiger når kosten indeholder mere fedt og færre kulhydrater. Et måltid med mange kulhydrater før træning nedregulerer musklernes evne til at forbrænde fedt i de følgende 6 timer, og det bevirker at kroppens energidepoter opbruges hurtigere. Det sidste måltid før træning bør derfor indeholde moderate mængder protein og mere fedt og mindre kulhydrat end det, der ellers er gængs blandt sportsfolk.

Læs mere om kursusserien "Mad som Behandler"


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk