Mad som Behandler

 
Af Dorthe Krogsgaard, zoneterapeut og Helle Mackenhauer, zoneterapeut og akupunktør

Nutidens klienter efterspørger viden om levevis som et led i deres behandling. Alle behandlere ved at råd om mad, vitaminer og mineraler er en vigtig del af enhver behandling. Vi giver alle dagligt råd i klinikken og får hver dag spørgsmål om levevis, der kan være svære at svare på, fordi vi mangler den tilstrækkelige baggrundsviden. Det vil der nu være råd for. Mad som Behandler er en ny kursusrække i Danmark. I alt 6 kurser som er designet for alle slags behandlere og giver en god og anvendelig viden til din dagligdag i klinikken.
Nedenstående interview med kursuslederne Mia Damhus og Karen Kaae, præsenterer kurserne og giver svar på et lille udpluk af de mest almindelige spørgsmål fra en hverdag i klinikken.

Det kostråd jeg oftest giver i min klinik, er at stoppe med mælkeprodukter – og ligeså svært er det at forklare hvorfor? Har du et enkelt svar på det, som jeg kan finde ud af at formidle videre?
Mia: ”Mælk er hos de fleste i den vestlige kulturkreds det første udover modermælk, man får at spise/drikke. I et ufærdigt immunsystem i tarmen hos en baby kan mælkeprotein fra helt tidligt grundlægge immunreaktioner, som kan vise sig som gentagne mellemørebetændelser, bronkitis, børneeksem og lignende. Det er meget hyppigt den gode grund til at holde pause med mælkeprodukter.
En helt anden grund er den effekt, mælkeprotein har generelt, også hos de, der ikke er egentlig mælkeoverfølsomme. Casein, en del af mælkeproteinet, øger insulinproduktionen, og det er hos de fleste af os uønsket; det øger inflammation og tendens til overvægt og hormonforstyrrelser. Samtidig påvirker casein aktiviteten af en række afgiftningsenzymer i en uhensigtsmæssig retning. Alt det her er for kompliceret at sige til vores klienter, men når vi ved det, kan vi med større overbevisning hjælpe dem til at forstå, at en fødevare, de har indtaget hele livet, hver dag, simpelthen kan være overdoseret.”

Skal børn tage ekstra kalktilskud hvis de ikke spiser mælkeprodukter ?
”Ja, det er fornuftigt, om end ikke tvingende nødvendigt. Mange børn er periodisk småtspisende og måske kræsne. Men calcium skal tages sammen med magnesium; det har vi sagt i mange år, og nyere forskning bekræfter dette. Til børn er Dolomitpulver en nem måde at klare begge dele.”

Kan maden være årsag til stress?
”Ja, maden kan starte en signalkaskade, der øger niveauet af stresshormoner. Alarm i immunforsvaret er en vigtig årsag til forhøjede stresshormoner, derfor er fordøjelsen så vigtig. Det er en god ide at tage probiotika dagligt indtil 1 måned efter at alle stressrelaterede symptomer er væk. Et stærkt svingende blodsukker bevirker også øgning i stresshormonerne. Husk også at anbefale magnesium. Ernæringsterapi er en vigtig del af stress management-strategier når de er bedst.”

Et spændende nyt samarbejde
Touchpoint og CET har startet et spændende samarbejde hvis første resultat er kursusserien Mad som Behandler der er skræddersyet til klinikbrug. Emnerne på de seks endagskurser er:
• Kredsløbet / Stress
• Fordøjelsen
• Bevægeapparatet
• Hovedpine / Migræne
• Vejrtrækning / Astma
• Fertilitet

Hvem er underviserne?
Mia Damhus, farmaceut og en af landets mest respekterede ernæringsterapeuter. Har skrevet adskillige bøger om ernæring.
 
Karen Kaae
, fysioterapeut og psykoterapeut, MPF. Har udviklet den spændende metode der hedder Fordybelsesterapi. En terapeutisk rejse ind i kroppens organer/områder der giver personen et billede af hvorfor organet ikke tillader at blive brugt på optimal vis. En metode hvor kroppens erindringer arbejder sammen med fysikken.
De arbejder begge sammen i CET, Center for Ernæring og Terapi der er kendt for sin omfattende treårige ernæringsterapeutuddannelse. Herudover afholder de kurser og foredrag i ernæring, kropsorienteret psykoterapi og grænsefladerne herimellem.

<- Karen Kaae (t.v.) og Mia Damhus (t.h.)

Mia, som farmaceut ville jeg tro at du ville være mest interesseret i præparater, hvorfor inkluderer du kun almindelig mad, vitamin- og mineraltilskud i din behandling og ikke andre præparater?
”Det sker da også – der er flere gode urter, som bestemt har en plads som supplement, og probiotika er også uundværlige tilskud. Men basiskosten udgør langt den største påvirkning af vores indre signalsystem – vi spiser i omegnen af 50 tons mad gennem et liv – og jeg starter normalt altid med at gå så langt som muligt med kostomlægning. Det er utroligt, hvor stor forskel relativt små ændringer kan gøre i folks velbefindende.”

Karen, hvordan kan det forklares at en fordybelse rettet ind i kroppen kan påvirke organernes heling?
”Når vi ved at alt er energi kan man også forestille sig at oplevelser igennem livet kan påvirke kroppens energi. Vi tror på at vi helt ned på celleplan kan huske hele vores liv og ved hvad der har gjort at vi har ændret vores organers funktioner. At koncentrere os om den viden der ligger gemt i cellerne via en terapeutisk rejse i kroppen, får ofte erindringerne frem i bevidstheden og først da kan man forholde sig bevidst til dem og forhåbentlig slippe dem igen.
Det fungerer lidt ligesom at give slip på en myose i musklerne, det vi kan sige er, at vi har ’myoser’ i organerne der så bevirker at organet ikke fungerer tilfredsstillende og ved at få myosen til at slippe giver vi organet en mulighed for at fungere bedre.


 
Mavesækkens slimhinde forstørret i elektronmikroskop, så de enkelte epithelceller er synlige.

Lad os vende tilbage til spørgsmål fra dagligdagen. Mia, på et af dine foredrag hørte jeg dig fortælle at ensidig mad kan trigge immunforsvaret, selv hvis det er meget sund mad – det fortæller jeg til mange i klinikken, kan du uddybe det lidt her?
”Som udgangspunkt er vores biokemi skruet sammen i løbet af en meget lang udvikling, hvor vi har været tvunget til at spise sæsonvarierende. Immunsystemet i tarmen er derfor ikke bygget til dagligt eller flere gange dagligt året rundt at blive påvirket af de samme få fødevarer. For eksempel er rugbrød jo sundt – men det betyder ikke, at rugbrød 3 gange dagligt året rundt er sundt. Vi har vældig brug for variation og pauser fra de hyppigst spiste fødevarer. Det er en enkel måde at forebygge udviklingen af fødevareoverfølsomheder.”

De fleste mennesker mangler magnesium, men hvor meget skal man gennemsnitligt tage? – og hvad tid på dagen? Hvordan kan man vide at man får nok?
”En startdosis kan være helt moderat 400-600 mg. Er der tale om meget plagsomme problemer, hvor man går efter hurtig lindring, kan man trappe gradvist op, indtil man får tynd mave – så har man indtaget mere, end man kan optage, og så ligger dagsdosis trinnet under diarredosis. Magnesium indtages bedst før sovetid. ”

Bruger I fordybelsesterapi ved eksempelvis allergi hos børn?
”Ja og det er en utrolig evne børn har til at mærke hvad er galt og til at rette op på det igen. Helt fantastisk”

På kurserne ”Mad som behandler” vil kursisterne blive inviteret på en fordybelse ind i kroppen, hvordan gør I det med et helt hold og hvad vil de typisk opleve?
”Når vi gør det på kurserne vil vi sørge for at deltagerne får en afslappet energi i kroppen og så vil vi lave en fordybelse til det emne der er på kurset den dag, det kan være fordøjelsen, lungerne, musklerne etc. Deltagerne vil så hver især opleve både en psykisk og en rent fysisk tilgang til dem selv og lytte til hinandens historier, så de kan høre hvor mangfoldigt vores indre verden er og lære sig selv lidt bedre at kende. Der vil være tid til at hver enkelt får noget med hjem de kan tænke over eller arbejde videre med, ofte både på det fysiske og det psykiske plan.”

Kan vi bruge nogle af ideerne i fordybelsesterapien i vores dagligdag i klinikken?
”Ja, det kan sagtens bruges i klinikken. Den meget funktionelle del af metoden, der mest handler om at mærke hvad kroppen mangler eller har for meget af, kan være meget nyttig i klinikken. Det kræver at klienten er i vældig god afslapning og at du ved hvad du skal spørge efter og ved hvornår du ikke skal spørge mere.”
[Evt indsat i ramme:] ”Det vanskeligste som behandler, er at lade klienten komme til indsigterne uden at styre det for dem!!”

Jeres nye samarbejde med Touchpoint lyder spændende, hvorfor Touchpoint og hvilke fremtidsplaner har I sammen?
”Hos Touchpoint har vi fundet den professionalisme, vi også selv stræber efter. CET og Touchpoint gør sig umage! Og når vi ser frem, er planen fortsat at udbygge vores tilbud om korte, intensive kurser på højt niveau, så vi bliver det foretrukne valg for videre- og efteruddannelse af fagfolk.”

Afslutningsvis vil vi gerne spørge: Hvordan arbejder I to behandlere sammen om så tilsyneladende forskellige metoder?
Mia: ”Vi har jo begge en viden ind over hinandens specialområde, men kender samtidig hinandens ekspertiser. Jeg har stor respekt for, at den kropsterapeutiske tilgang er mindst lige så vigtig som den ernæringsterapeutiske, og ved at undervise med begge vinkler kan vi nå flere af de 7 intelligenser hos kursisterne.”
Karen: ”Mia ser på hvad der ikke fungerer i kroppen ud fra funktionel medicin og jeg ser på hvilket psykisk problem eller beslutning om ikke at fungere der ligger bag. Ved at angribe problemstillinger fra flere sider får vi naturligvis en større chance for at hjælpe personen til at få mere energi og glæde ved at være her på jorden, så sygdom ikke bliver noget vi ’bare må leve’ med men bliver noget vi kan tage stilling til og gøre noget ved.”

For mere information om underviserne se: www.cetcenter.dk


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk