Har du øjne i nakken?

Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen

De små dybe nakkemuskler har stor betydning for hovedets bevægelser og nakkens velbefindende, men overses af mange behandlere og indgår sjældent i zoneterapeuters grunduddannelse. Det drejer sig om de såkaldte suboccipitale muskler som forbinder kraniet med de to øverste nakkehvirvler og har mange vigtige funktioner der påvirker langt mere end nakken.

Anatomi
Vi har i alt otte suboccipitale muskler, fordelt med fire på hver side. De spænder sig som små barduner mellem kraniebunden og torn- og tværtappe på atlas og axis. Se de latinske navne og nøjagtige placering på figur 1.
Musklerne får deres nerveinnervation fra de dorsale grene af de to øverste spinalnerver (C1 og C2). Disse nervegrene er særligt tykke på grund af de mange muskeltene der findes i musklerne (se nedenfor).


Figur 1 De suboccipitale muskler: 1) M. Rectus capitis posterior major,
2) M. Rectus capitis posterior minor, 3) M. Obliquus capitis superior, 4) M. Obliguus capitis inferior.

Funktion
Betragter vi nakken som et stort led der forbinder hovedet med ryggen, kan de små nakkemuskler ses som dem der finjusterer hovedets bevægelser. Uden på dem findes større og større muskler der giver kraft til bevægelserne.
Musklerne kan i forskellige kombinationer med hinanden lave sidebøjning, rotation og ekstension af nakke/hoved.

Små sanseorganer
Selvom musklerne spiller en rolle for hovedets små bevægelser, er deres måske vigtigste funktion at fungere som et sanseorgan der registrerer det tunge hoveds stilling i forhold til tyngdekraften. 
Musklerne indeholder nemlig et usædvanligt stort antal proprioceptorer eller muskeltene. 36 muskeltene pr gram muskelvæv, hvor f.eks. gluteus maximus har under 1 pr gram væv. Muskeltenene måler spændingen i musklerne og fortæller dermed hjernen om hovedets og nakkens position. Denne information er helt afgørende for at vi kan samordne alle kroppens muskler og holde balancen når vi bevæger os.

Øjne i nakken – prøv selv
Du kan let mærke forbindelsen hvis du placerer hænderne på hver sin side af hovedet med tommelfingrene lige under kraniekanten. Lad langsomt tommelfingrene arbejder sig gennem de ydre muskellag, så du har kontakt til de allerdybeste. Luk øjnene. Prøv nu at bevæge øjnene fra side til side og op og ned uden at flytte hovedet. Kan du mærke de små tonusændringer i de små muskler? Selvom hovedet og nakken er ubevægelige reagerer de suboccipitale muskler på øjnenes bevægelser. Her har vi en udviklingsmæssigt set meget gammel forbindelse der hjælper os med at holde balancen og koordinere hele bevægeapparatet.

Broen til dura mater
Anatomer har inden for de seneste 15 år opdaget at der findes små muskel/fascie-strøg der forbinder nogle af de suboccipitale muskler med dura mater, den yderste stærke hinde der omgiver hjerne og rygmarv. De kaldes myo-durale broer. Teorien er at musklerne derved er i stand til at trække i duraskeden og forhindre at den kommer i klemme mellem knoglerne når nakken og hovedet bevæges. Patologiske spændinger i disse muskler kan derfor tænkes at øge trækket i dura og dermed påvirke hjernen og give hovedpine eller migræne. Man har eksempler på at kirurgisk overskæring af myo-durale broer har lettet kronisk hovedpine.


Figur 2 Myo-durale broer forbinder de suboccipitale muskler med dura mater.

Muskelspændinger
Med den alt for almindelige sammensunkne kropsholdning med fremskudte skuldre og øget krumning i både lænd, brystkasse og nakke kommer de små nakkemuskler tit på overarbejde med at løfte hovedet, så man kan se lige frem. De medfølgende spændinger i musklerne giver sig udtryk i symptomer som:
  • Stivhed og/eller smerter i nakken
  • Spændingshovedpine der trækker op fra nakken og frem over tindingerne mod bagsiden af øjnene
  • Migræne
  • Diffuse, dybe smerter, der ofte beskrives som om de kommer fra indersiden af hovedet
Behandling
Afspænding af den suboccipitale muskelgruppe er led i behandlingen af disse problemer, men har indflydelse på hele kroppen. F.eks. kan man let iagttage øget fleksibilitet i hasemusklerne umiddelbart efter behandling af de dybe nakkemusler, hvilket kan hænge sammen med disse musklers overordnede rolle for bevægeapparatet og med deres forbindelse til duraskeden og dermed en påvirkning af alle rygmarvsnerverne.

Nerverefleksologi
Ved en specifik behandling af de suboccipitale muskler vil vi i Touchpoint Klinik først arbejde med nerveforsyningen hvilket vil sige nervereflekspunkter for C1 og C2, se fig. 3. Da det drejer sig om den dorsale gren af disse nerver, bruger vi en trykretning direkte ind fra medialt mod lateralt. Hvis der er ømhed i punktet holdes et stationært tryk til smerten er væk, max 15 sekunder.


Figur 3 Nervereflekspunkter for spinalnerverne C1 og C2

Zoneterapi
Zoner for de suboccipitale muskler kan ses på figur 4. Vi anbefaler at arbejde området grundigt igennem. En god teknik er at bøje storetåens yderled lidt, støtte med tommel og pegefinger på den ene hånd og arbejde zonerne igennem med siden af den anden hånds pegefinger.



Figur 4 Zoner og teknik for de suboccipitale muskler

Afslapning af de suboccipitale muskler
En dyb afslapning af muskelgruppen og hele nakkeområdet kan opnås med en teknik inspireret af behandlingsmetoden orthobionomi:

  1. Klienten er placeret på ryggen med hovedet tæt ved briksekanten
  2. Stå med spredte ben og solid jordforbindelse
  3. Tag blidt fat om klientens hoved med begge hænder over hinanden, sørg for ikke at klemme ørerne
  4. Løft langsomt hovedet fri af briksen
  5. Bed klienten slappe helt af og lad dig bære hele hovedets vægt
  6. Før meget langsomt og blidt hovedet rundt i forskellige retninger
  7. Snak med klienten så du er sikker på at teknikken hele tiden føles tryg og absolut smertefri
  8. Det optimale er at komme ind i en tilstand hvor det føles som om hovedet der bestemmer hvor det gerne vil bevæges hen, en blid dans mellem dig og klientens hoved/nakke
  9. Fortsæt så længe det føles nyttigt, gerne 2-3 minutter eller mere
  10. Bliver du træt i armene, så tag en kort pause hvor du sænker hænderne (stadig holdene hovedet) mod briksen
  11. Når du afslutter teknikken, gøres det meeeget langsomt så ingen muskler har brug for at spænde op.

Afslapning af nakken


Figur 5 Orthobionomisk afslapning af nakken - Klik på billedet for at se videoen

Denne blide bevægelse af hovedet i de frie retninger, kan ofte omprogrammere nervesystemet så gamle spændingsmønstre slipper. Kunsten er at gøre klienten helt tryg ved det der foregår, holde fuldt fokus og respektere muskler og leds begrænsninger.

Vil du vide mere?
Vi arbejder med de suboccipitale muskler på todags-kurset "Rundt om: Hovedpine og Migræne" og på kurset "Rundt om: Nakken"

Referencer
Kahkeshani K1, Ward PJ.: Connection between the spinal dura mater and suboccipital musculature: evidence for the myodural bridge and a route for its dissection--a review. Clin Anat. 2012 May;25(4):415-22
Travel JG, Simons DG: Myofascial Pain and Dysfunction - The Triggerpoint Manual, Williams & Wilkins, 1983
Myers TW: Anatomy Trains, Churchill Livingstone, 2011
Krogsgaard D., Frandsen PL: Rundt om: Nakken, Touchpoint 2014
Krogsgaard D., Frandsen PL: Rundt om: Hovedpine og Migræne, Touchpoint 2015



Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk