Leverens Univers - en tværfaglig dag

Af Katja Nielsen, Touchpoint

Jeg lever!
Ikke bare på dansk men også på mange andre sprog er ordet for leveren det samme som at være i live.
Livet igennem udfører leveren over 500 forskellige funktioner, beskytter os mod gift, håndterer vrede og meget mere.  
Viden om leveren efterspørges af rigtig mange behandlere, og i dag er et helt fyldt hold mødt op til den første af tre udsolgte temadage om leverens univers.

I løbet af dagen sættes der spot på leveren ud fra fire vinkler:
Leverens anatomi og fysiologi
Leveren i ernæringsterapeutisk perspektiv
Nerverefleksologi for leverens innervation
Leveren -Viceral manipulation.
 
I undervisningssalen står briksene klar langs væggene, dagen begyndte med morgenmad og snak med kolleger fra hele landet, og nu sidder kursisterne klar med kompendierne slået op - kurset er begyndt.

Peter Lund Frandsen, dagens første underviser er godt i gang med at fortælle om leverens anatomi og fysiologi, og han har medbragt en lever. En stor svinelever, der minder meget om en menneskelever. Levervæv har en speciel tekstur med en helt glat overflade og en mere nopret underside, kursisterne opfordres til at komme op i pausen og mærke og føle,  en oplagt mulighed for at forberede sig på dagens sidste punkt visceral manipulation, hvor alle skal have fat ’rundt om leveren’ ind igennem hud, knogler, muskler og bindevæv.

Derfor er forståelse for leverens ophæng vigtig
Peter viser, hvordan leveren, der er vores største indre organ, ligger klemt sammen med de øvrige organer på meget lidt plads. Ligesom alle organer,  har leveren forbindelse til andre dele af kroppen via ophænget, hvilket betyder, at årsagen til problemer med højre skulder godt kan findes i leveren.
Peter uddyber: Leveren er via de store ligamenter forbundet med blandt andet tarmen og højre nyre og ligger ’organ mod organ’ med diafragma. Træk i leverens sener kan påvirke helt op i nakken og ned i navlen.  Træk i leveren opstår, når der ikke er fri bevægelighed  i leveren, hvilket kan skyldes irritation i selve leveren eller i de organer, den er forbundet med, samt vejrtrækningens direkte påvirkning via diafragma. 

Mekaniske påvirkninger af leveren kan via bindevævet forplante sig til resten af kroppen.
Peter forklarer, hvordan bindevævet udgør et net også kaldet den levende matrix. Den levende matrix er tæt kædet sammen med bevidstheden,  og det er sandsynligvis forklaringen på det, som mange manuelle behandlere har erfaring med, at det er muligt at påvirke organer, der ligger så dybt som leveren. 

Leveren i ernæringsterapeutisk perspektiv
Leveren er involveret i de fleste livsstilssygdomme. Mange af de klienter, der opsøger manuelle behandlere, tager medicin, og I har sikkert ofte oplevet, at jeres klienter har været forbi helsekostforretningen og har indkøbt midler til afgiftning? Mia Damhus, dagens anden underviser, ser rundt i salen, hvor der nikkes og svares ’ja’. 
Men, pointerer Mia, det er vigtigt, at anerkende bredden i de ernæringsmæssige behov,  altid at starte med en alsidig kost først og fremmest,  og ikke begynde med kosttilskud som det første.
Vi ernæringsterapeuter  ser primært på det biokemiske, men ved godt, at også anatomi og følelser spiller en stor rolle i forbindelse med leveren, og det er derfor at et samarbejde mellem  jer manuelle behandlere og os ernæringsterapeuter er så givtigt - arbejdet med følelser kan have direkte indflydelse på biokemien,  fx  kan mennesker, der har erfaret at ’min vrede er uønsket/ farlig’, holde igen med frigivelse af galde, hvilket kan medføre ineffektiv afgiftning.

Kroppens afgiftningssystem
At leveren er specialiseret til at varetage afgiftningsopgaver er velkendt, at leveren arbejder tæt sammen med og er afhængig af tilstandene i tarmen er måske mindre kendt, fortsætter Mia, faktisk varetages omkring 30% af de samlede afgiftningsprocesser i kroppen af tarmen, og tarmens epitelceller har førstelinie afgiftningsenzymer - forudsat  de har det godt!  Så jo bedre tarmen har det, jo mere tager den fra, og jo mindre belastet er leveren.

Hvad skal leveren lave i dag? Spørger Mia og ser rundt i salen, inden hun fortsætter: 
det afhænger af,  hvad der leveres til leveren via veneblod især fra tarmen -
og hvad der leveres fra tarmen afhænger af det, vi spiser, de bakterier, der lever i tarmen (tarmflora), stressniveau, og tarmens gennemtrængelighed (medicin gør tarmen mere gennemtrængelig)



Mia fortæller, at den mad, vi spiser, leverer de byggeklodser, som leveren skal bruge for at udføre sit arbejde  -forudsætningen for, at de forskellige afgiftningsfaser fungerer, er, at de rigtige byggeklodser er til stede, og at der er nok af dem. Ved funktionel underernæring mangler man vigtige næringsstoffer, og det kan blive farligt for kroppen, fordi leveren ikke kan uskadeliggøre giftstoffer effektivt, og så er der risiko for at farlige stoffer trænger længere ind i kroppen.
  


Levermad 
Der er stor interesse blandt kursisterne efter eksempler på god levermad, og Mia kan overordnet slå fast at :
Mere virker ikke altid bedre end de moderate mængder, man får ved almindelig indtagelse.

Enkeltstoffer med påvist effekt virker ikke nødvendvis bedre end den sammensatte droge. 

God levermad er blandt andet 
kål, løg, stærkt farvet frugt og grønt og gurkemeje samt alt hvad der smager bittert, som er godt for galdeproduktionen. 



Fra salen bliver der spurgt ind til de forskellige kostretninger fx  palæokost og glutenfri kost, og det gælder for dem alle, fortæller Mia, at når man bevæger sig væk fra en alsidig varieret kost, kan der opstår risiko for mangel på næringsstoffer.

Mia  fortæller også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at medicin påvirker leverens arbejde på flere måder:
Fx sænker P-piller vitaminniveauet, kolesterolmedicin kan give sukkersyge og som tidligere nævnt gør medicin ofte tarmen mere gennemtrængelig.
  
En kursist spørger om fedtlever, og Mia kan fortælle, at som noget forholdsvist nyt har man fundet ud af, at overdreven indtag af sukker kan give fedtlever, der altså ikke, som man troede før i tiden, kun skyldes overreven indtag af alkohol.

Dagens anden vinkel afrundes med en lille tarmflorastyrkende drink, Kombuchu, der er en flydende koloni af bakterier og svampe blandet med  grøn te og sukker. 

Nerverefleksologi introduktion
Vi er nået til tredje vinkel på leveren. Lavmælt snak og korte latterudbrud fylder salen på denne solrige aprildag, rundt om ved briksene sidder kursisterne klar til at høre om nerverefleksologi, her er både erfarne nerverefleksologer og manuelle behandlere, der aldrig har prøvet nerverefleksologi før. 
Peter begynder sin introduktion med at henlede opmærksomheden på ny viden, der har vist,  at nerverne sender meget mere information til hjernen end omvendt,  at kroppen er mere autonom end man troede før, og at hjernen måske i højere grad agerer dirigent for opmærksomheden fremfor at give ordrer til kroppen.

Der findes over 400 nervereflekspunkter på fødderne, og nerverefleksologi er en genvej til hurtig effekt, fortsætter Peter, det er vigtigt med knogle mod knogle kontakt for at opnå god effekt, og hvis der er forstyrrelse i nerven, reagerer den med smerte. Kortvarig eller ingen smerte overhovedet er ikke interessant, men hvis smerten fortsætter i forbindelse med længerevarende tryk er det tegn på, at der er problemer i det pågældende område, forskningen, understreger Peter, viser at der maks skal trykkes i 15 sekunder, herefter kan der ikke længere påvises effekt.
Peter gennemgår kort principperne for det autonome nervesystem, hvorefter der gås mere i dybden med Ganglion Coeliacum, N. Vagus og N. Phrenicus.

Nerverefleksologi for leverens innervation
Herefter tager dagens tredje underviser over. Dorthe Krogsgaard fortæller, at hun vil demonstrere teknikker og gennemgå, hvordan en behandling af leveren kan bygges op. 

En kursist melder sig ivrigt til at ligge på briksen og via video og storskærm, kan alle følge med, mens Dorthe viser, hvordan hun tæller sig frem til det rigtige sted, og derefter graver sig blødt frem til knoglekontakt. 
Kursisten på briksen markerer smerte  ved at løfte hånden, og efter 11 sekunder sænkes hånden igen, hvilket indikerer, at nerven er påvirket, OG at behandlingen virker.

På spørgsmålet om, hvor hårdt der skal trykkes, svarer Dorthe, at der lige netop skal være knoglekontakt. Andre vil gerne vide, hvor ondt det gør, hvilket kursisten på briksen har svært ved at forklarer, og det leder frem til en vigtig pointe:
I forbindelse med nerverefleksologi er det ikke interessant, hvor ondt det gør, men om det gør ondt og hvor længe.



Dorthe konstaterer, at man som manuel behandler ofte bruger rigtig meget tid på leveren, og at det giver god mening, da leveren, som det allerede er blevet nævnt, er et stort livsvigtigt organ, der ligger tæt op ad mange andre organer og via ophæng har forbindelse langt ud i kroppen. 

En behandling af leveren kan derfor med fordel involvere nervereflekspunkter for Tyktarm, Rygsøjlen, Ganglion coeliacum, N. Vagus,  og  N.Phrenicus med efterfølgende klassisk zoneterapi, fortæller Dorthe, med nerverefleksologi giver vi leveren nerveimpulser, hvilket i de fleste tilfælde medfører, at  området er mere afslappet og modtagelig for videre behandling. 
I traditionel zoneterapi er leverzonen som oftest kun placeret på højre fod - da Dorthe spørger ud i salen, viser det sig, at flere af de tilstedeværende aldrig har arbejdet med leveren på venstre fod. Men leveren strækker sig faktisk over midten helt ind til midtaxillærlinien i venstre side.
Dorthe demonstrerer, hvordan det ifm organer, der er delt op på to fødder, er vigtigt at holde et øjeblik på 
begge fødder for at indikere, at det er en fortsættelse af behandlingen på samme organ.


 
En del har måske oplevet, at en omfattende behandling af samme område, hurtigt kan blive lidt rutinepræget og uinspirerende, hvis man kun benytter sig af den samme teknik, Dorthe ser rundt i salen og flere nikker. Dorthe fortsætter: Da vores energi som behandlere påvirker behandlingen, kan det være en god ide, at skifte mellem forskellige teknikker, som kan inspirere og give energi, fx  kan man vende ryggen til klienten og bruge de fire andre fingre i stedet for tommelfingrene, Dorthe viser hvordan, inden hun fortsætter med at give ideer til hvordan man som behandler kan hente inspiration og energi i at skifte mellem behandling af krop (visceral terapi) og fødder, medinddrage eventuelle følelser, vrede, stress, arbejde med energiteknik og intention samt fortælle til klienten, hvad der foregår så opmærksomheden arbejder med.

Så er det kursisternes tur til at prøve. Salen fyldes af livlig aktivitet, halvdelen af kursisterne lægger sig på briksene, og den anden halvdel prøver sig frem, tæller og forsøger at opnå knoglekontakt, Peter og Dorthe går rundt og vejleder og efterhånden breder der sig en koncentreret stemning afbrudt af latter og smerteudbrud, mens hænder ryger i vejret og sænkes, når smerten forsvinder. Dorthe demonstrerer,  hvordan man kan bruge hele kroppen i en rytmisk bevægelse, der forplanter sig ud igennem fingre og ind i kontaktpunktet.

Leverens biomekanik, manuel undersøgelse og behandling
Vi er nået hen på eftermiddagen, men efter en god kaffepause er kursisterne klar til sidste vinkel på leveren.
Kåre Nielsen, dagens fjerde underviser lover at der vil blive tid til en masse praktiske øvelser, ’ Vi skal have hænderne i kødet’, som han gentager flere gange i løbet af eftermiddagen.

Kåre repeterer kort leverens vigtige rolle: der vælter 1,5 liter blod  igennem pr minut, sammen med nyren er leveren kilde til livsenergi, leveren håndterer store følelser især vrede (både ens egen og andres) og stress, og leveren hænger sammen med symptomer i hele kroppen, mekanisk og neurotisk (Associated sceletal restriction).

Der er tre akser, tre planer og tre bevægelser som kursisterne skal have styr på ved at øve sig på hinanden. Leveren er centreret forskelligt alt efter hvilken af  de tre akser, man tager udgangspunkt i og for hver akse nærmer man sig leveren fra et bestemt plan og manipulerer med en bestemt bevægelse. Den tredimensionelle forståelse og følelse af leveren trænes med udgangspunkt i én retning af gangen. 



En kursist har meldt sig og har lagt sig på briksen, mens Kåre fortæller:
Kontakt- at synke ned gennem hud, ben, muskler og bindevæv, det er nok det vigtigste I skal lære i dag. I skal ikke bare blive i overfladen, for så er det kun huden I bevæger.
De øvrige kursister er samlet om briksen, hvor Kåre demonstrerer teknikken , og der følges godt med, for det er svært at forstå de tre planer, at huske akserne og bevægelserne. Kåre forklarer, hvordan manipulationen af leveren udover at være behandling samtidig er en test: Hvad var svært at bevæge? Hvad kan hindre bevægelsen?  En test der fortæller, hvor i kroppen, der skal behandles.

Ved direkte behandling af leveren startes med at synke ind, få fat, gå ind i modstanden og holde modstanden - hvornår sker der noget?
Kåre ser rundt på kursisterne, mens han ’holder leveren’ 
- her kan jeg høre at vejrtrækningen hæmmes, Kåre fortsætter behandlingen, mens han fortæller, hvad han gør: når jeg mærker modstand holder jeg den, når modstanden slipper lidt, bevæger jeg leveren, til jeg mærker modstand igen, så holder jeg modstanden indtil den slipper lidt igen, så bevægelse, modstand holdes, og nu kan jeg mærke at modstanden slipper helt, og jeg  kan høre, at vejrtrækningen er blevet friere.

En anden behandlingsform fortsætter Kåre, kan være at gå med afslapningen i stedet for at holde modstanden, følge med derhen, hvor leveren gerne vil være, og efterfølgende mærke om modstanden er blevet mindre.

Følelsen af at have kontakt med leverens faste masse skal øves, kursisterne fordeler sig ud til briksene. De fleste på holdet har ikke erfaring med at manipulere kroppen i dybden, så det er en udfordring at ’synke ned igennem hud, ben, muskler og bindevæv’

Hvor langt tid skal jeg bruge? Hvor langt ned skal jeg? 
Spørgsmålene svirrer i luften,  Kåre går rundt og vejleder, og for mange lykkes det at få fat om leveren,  men de færreste formår at fastholde grebet.
Kunsten at ’synke ned’ og gribe fat om leveren handler meget om intention, forklarer Kåre, når man er ved at lære, er det svært at fastholde intentionen om grebet samtidig med, at man skal bevæge leveren - så snart kursisterne flytter opmærksomheden til bevægelsen, lykkes det de færreste at fastholde grebet. 
I salen er der dyb koncentration kun afbrudt af  dæmpede udbrud, kursisterne på briksen prøver at guide ”Det er virkelig dejligt” , ”Jeg tror ikke, du har ordentlig fat”, og kursisten, der skal have fat i leveren, forsøger at pejle sig frem, ”Har det hjulpet?”, ”Føles det rigtigt?”



Kåre samler igen holdet og viser, hvordan det er vigtigt, at behandleren hele tiden bruger hele sin krop i balance, indtager den rigtige fodstilling, sænker arme og hoved, bøjer i benene, bruger hånden, ikke som en klo, der presser og spænder det hele op, men som en stor grab, et spindelvæv, der lægger sig tredimensionelt om leveren.

Til sidst præsenteres, Glenohumeral  test, der ved hjælp af graden af rotation i skulderledet viser, hvor der er brug for behandling og ved gentest efter endt behandling viser behandlingens effekt, også for klienten.

Så er dagens undervisning slut, og kursisterne kan gå hjem med ny viden om leveren og forhåbentlig også inspiration til fortsat udforskning og integrering af leverens univers i de daglige behandlinger.
Som en kursist konkluderer:Denne tværfaglige behandlerdag har i høj grad bekræftet vigtigheden af at prioritere leveren højt - Leveren er livsvigtig og involveret i det meste.







Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk