Ryggen viser hvor stresset du er!

Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen

En vigtig opgave for alle behandlere er at kunne vurdere klienternes stressniveau. 

Dels fordi et højt stress niveau har tendens til at modvirke effekten af mange behandlingsformer. Du har sikkert oplevet klienter, hvor det er næsten umuligt at trænge igennem og få symptomer løst op. Lige meget hvor meget du arbejder og hvor gode teknikker og metoder du bruger, er det som at slå på en mur. Først hvis du sætter ind med stress-reducerende teknikker og tiltag, lykkes det at få resultater.

En anden vigtig grund til at kunne vurdere stressniveauet er, at en af følgevirkningerne ved kronisk stress er ændringer af den stressedes kognitive funktioner. Det kan vise sig som irritabilitet eller nedsat hukommelse, men inden det kommer så vidt, ændres også folks egen opfattelse af stress. Mange mister evnen til at forstå de er stressede. Det kan være farligt, fordi man så er afhængig af omverdenens indsats - familie, kollegaer, behandlere - for at få ændret retning, inden man går helt ned med stress.

Nem stresstest - Kibler's hud rulning
Denne simple test giver et hurtigt indtryk af aktiviteten i det sympatiske nervesystem og dermed personens stressniveau og kan med fordel være en rutine ved 1. konsultation.
Det sympatiske nervesystem har sine første neuroner placeret i rygmarvens sidehorn i området mellem T1 og L2 (se fig.1). Herfra fordeler de sig via grænsestrengen ud til alle kroppens væv.
Blodforsyningen til det lokale hudområde over sidehornene styres af sympatiske nerver der følger dermatomerne. 
Hvordan huden reagerer på "irritation”, giver derfor et umiddelbart indtryk af aktiviteten i sidehornene.


Figur 1: Det sympatiske nervesystem udspringer fra rygmarvens sidehorn mellem T1 og L2
 
Testen udføres ved at løfte huden op og rulle den mellem fingrene. Tag godt fat, er testen for blid kommer der ingen “irritation” af huden.
Start ved L2 og kør hele vejen op til T1 niveau. Vent et øjeblik og læg mærke til farveændringer i huden. Jo rødere huden bliver og jo længere rødmen varer ved, desto højere stressniveau.
Kommer der ingen reaktion efter første gennemgang, kan man gentage testen en enkelt gang.


Kibler's test


Teknikken ved Kibler's hudrulle test
 
Hvis man laver denne test og evt. fotograferer ryggen og viser billedet til klienten er det nemmere at overbevise dem om, at selv om de ikke mener de er stressede, så fortæller kroppen noget andet!


Figur 3: Resultater af Kibler's test. TV: Tydelig reaktion over begge sidehorn i hele deres længde. TH: Let reaktion i højre sidehorn ud for T1 - T9
 
Smerter mellem skulderbladene - det kan være stress
En anden vigtig sammenhæng med rygmarvens sidehorn er de typiske smerter dybt mellem skulderbladene, som mange mennesker døjer med.

Nerverne i det sympatiske nervesystem starter som nævnt i sidehornene T1 - L2 og herfra er der forbindelse ud til alle kroppens væv. Udover at sende impulser ud til organer, blod- og lymfekar, modtager sidehornene sensoriske informationer fra organerne (visceral afferente impulser). Hvis sidehornene modtager mange impulser fra f.eks organer der ikke fungerer optimalt, samtidig med at der er et generelt forøget sympatisk drive på grund af stress, kan sidehornene blive så overbebyrdede med arbejdsopgaver, at naboområder i rygmarven begynder at sende nerveimpulser afsted. Dette kaldes central sensibillisering af nervesystemet. Nogle af sidehornets "naboneuroner" er motoriske neuroner, der styrer de dybe rygmuskler. Kommer der "falske" signaler fra sidehornet hertil, vil de dybe rygmuskler spænde op og måske udløse smerter.

At kende til denne mekanisme gør det nemmere at forstå disse ofte uforklarlige smerter og giver brugbare behandlingsmuligheder, nemlig at forsøge at dæmpe sidehornets aktivitet ved dels at arbejde direkte med zoner for det sympatiske nervesystem (se nedenfor), dels arbejde med stressreduktion og med de organer der kunne tænkes at være med til at overophede sidehornene.

Behandling af zoner for de sympatiske sidehorn
Zoner for sidehornene er angivet på figur 4. De ligger logisk nok ud for rygzonen mellem T1 og L2. Vi behandler dem på plantarsiden af 1. mellemfodsknogle og mediale kileben. Det er vigtigt at skubbe det bløde væv til side og behandle direkte ind mod knoglerne, enten med nerverefleksologi teknik eller med almindelig klassisk teknik.
Fordi det sympatiske nervesystem tit er på overarbejde, er det en god ide også at behandle med "Subtle Touch" teknik, hvor man holder et blidt stationært greb på zonerne i et par minutter, mens man beder klienten fokusere dybt i ryggen fra nederst i nakken til øverst i lænden.


Figur 4: Zoner for de sympatiske sidehorn 
 
Kibler's test og behandling af det autonome nervesystem indgår i kurset "Rundt om: Stress" og i uddannelsen til Nerverefleksolog


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk