Forstå uforklarlige smerter
Om flankenerver, organkobling og central sensibilisering

Af Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen

Nerverefleksologien tilbyder ikke bare brugbare behandlingsteknikker og punkter, men også en udvidet viden om nervesystemet. En viden som i mange tilfælde overses eller ikke udnyttes af hverken etablerede eller komplementære behandlere.
Et godt eksempel er behandling af flankenerverne.

De 3 flankenerver
Flankenerverne består af 3 nerver: N. Subcostalis, N. Iliohypogastricus og N. Ilioinguinalis. Nerverne forsyner flankeområdet både motorisk og sensorisk, dvs. hud og mavemuskulatur fra navlen og ned til lysken. N. Ilioinguinalis fortsætter gennem lyskekanalen og ender i huden over de ydre genitalier.
Behandling af nervereflekspunkterne for disse nerver giver et indtryk af tilstanden i flankeområdet og kan nedsætte spændinger i bugmuskulaturen.
Hvis nerverne eller deres oprindelse fra spinalnerverne (T12-L2) er udsat for tryk, kan det give udstrålende smerter i flankeregionen, som kan mindskes ved behandling af nervepunkterne.


 De 3 flankenerver

Koblingen til organsystemer
En hyppigt overset forbindelse er at flankenerverne forsætter indad gennem bugvæggen og har sensorisk innervation af den ydre bughinde (peritoneum parietale).
Bughinden beklæder de (fleste) indre organer som en to-laget indpakning, hvor det indre blad sidder fast på organets overflade og det ydre er fæstnet til bugvæggen. Imellem de to blade er et tyndt lag serøs væske der nedsætter friktionen, så organerne nemt kan glide rundt.
Hvis et organ har problemer og hæver, vil det trykke på omgivelserne og bughinden vil blive spændt. Denne spænding registreres af flankenerverne og sendes tilbage til rygmarven og evt. videre op til hjernen hvor det kan føre til et smerterespons.



Peritoneum - Bughinden

I praksis har vi her en fantastisk mulighed for at få information om organernes tilstand gennem simpel afprøvning af reaktionen i de 3 flankenervepunkter.
Behandling af punkterne kan også hjælpe med at bryde en ond cirkel, hvor organpåvirkning via bughinden kan få dele af fascie- og bevægeapparatet til at spænde op og udløse smerter.

Forstå uforklarlige smerter
Fordi flankenervernes sensoriske neuroner ender i rygmarvens baghorn (i segmenterne T12-L2) kan der opstå såkaldt central sensibilisering, hvis der kommer flere signaler ind end baghornet kan håndtere.
Lidt forenklet kan man forklare mekanismen, hvis man tænker på synapserne mellem neuronerne i baghornet. I synapserne frigives neurotransmittere som led i signaleringen mellem nerverne. Kommer der mange signaler, frigives mange signalstoffer og kommer der flere end synapserne kan nå at håndtere vil disse kemiske stoffer kunne ”sive ud” i området og påvirke andre synapser og dermed få andre nerver til at sende signaler afsted.
Slutresultatet af denne ”overophedning” i rygmarven er, at nerver, som egentlig ikke havde noget med flanken eller bughinden at gøre, men som ender i samme del af rygmarven, irriteres og sender signaler afsted som f.eks. kan få lændemuskler til at spænde op eller udløse smerter. Det føles typisk som at nerverne overreagerer, så små påvirkninger giver alt for store muskelspændinger eller smerter.

Central sensibilisering kan naturligvis opstå mange steder i nervesystemet og både i rygmarven og hjernestammen.
I Nerverefleksologi er dette et af de centrale temaer, som giver en helt ny indgang til at forstå og behandle smertetilstande og kronisk fastlåste problemer.



Overophedning i rygmarvens baghorn

Behandling af flankenervepunkterne
Som ved alle andre nervereflekspunkter er det afgørende at få kontakt med periosten på den fodknogle hvor punktet er beliggende. Dertil bruger vi siden af en finger, så det er nemt at få kontakt ”knogle mod knogle”. 
Brug et statisk fast tryk uden masserende bevægelser. Trykket holdes så længe punktet er ømt, dog max. 15 sekunder.
Hvis smerten i punktet slipper inden 15 sek. har nerven ”forstået budskabet” og reagerer med omgående normalisering, hvilket som regel betyder lavere fyringsrate, så muskler afspændes og smerter mindskes.
Varer punktsmerten op til 15 sek. er det tegn på at nerven er så irriteret at den ikke vil ændre sig med det samme. Dette noteres og man fortsætter behandlingen og vender evt. tilbage til punktet når andre ting er blevet ”løst op”.

Punktplacering
På illustrationen ses placeringen af punkterne og trykteknikken. Hvis håndstillingen er ubekvem, kan man med fordel bruge tommelfingeren på modsatte hånd som støtte.



Nervereflekspunkter for de 3 flankenerver

N. Subcostalis: På terningebenet lige bag leddet til 5. mellemfodsknogle
N. Iliohypogastricus: På hælbenet lige bag leddet til terningebenet
N. Ilioinguinalis: På hælbenet foran det lille udspring under malleolen som styrer peroneus-senerne (trochlea peronealis)

Historien fortsætter…
I denne artikel har vi ikke medtaget innervationen af bughindens indre blad. Peritoneum viscerale har sine egne spændende forbindelser til diafragma og til nakken! 
Du kan læse mere om Nerverefleksologi i andre artikler her sitet og i vores YouTube og Facebook kanaler.

Uddannelsen til Nerverefleksolog
Har du for alvor fået blod på tanden, starter vi løbende nye hold nerverefleksologer se det akutelle program i Kursuskalenderen >


Touchpoint
Ryesgade 27 DK-2200 København N
Tel: (+45) 7023 7047
Mail: info@touchpoint.dk
www.touchpoint.dk