 |

|
 |
 |

Åbenhed for ny viden - og lyst til at bruge den
Touchpoint arrangerer foredrag, seminarer og efteruddannelseskurser indenfor alternativ behandling. Vores primære målgruppe er zoneterapeuter, men vi arrangerer også gerne kurser for andre erfarne alternative behandler.
Et af vores mål er at du, som deltager, både får et brugbart udbytte og får sat nye tanker i gang. Det er vores erfaring at konkurrencen øges og at der stilles større og større forventninger til alternative behandlere. Derfor holder vi et professionelt og højt fagligt niveau, der stiller krav til deltagerne. Du fungerer bedst, når du er åben for ny viden og har lyst til at blive bedre.
Touchpoint rører ved ny og alternativ viden Vi engagerer primært udenlandske foredragsholdere og undervisere. Vi har igennem årene opbygget et stort internationalt netværk og ved, at der findes en spændende og seriøs viden om alternativ behandling i andre lande. En viden vi mener kan gavne og inspirere den alternative behandling herhjemme. Og i takt med globaliseringen er det vigtigt også at have international faglig kontakt.
Touchpoint er et center i konstant udvikling, hvor vi lægger vægt på at skabe nogle anderledes, dynamiske, spændende og aktiverende rammer for vores arrangementer. Vi rejser selv ud og kontakter og møder interessante og kvalificerede foredragsholdere og undervisere, som ofte vil kunne opleves i Danmark for første gang.
|
 |
|
 |